Hvid luksusbolig i arkitektonisk særklasse

Det er svært ikke at blive bare en lille smule grøn af misundelse over denne hvide luksusbolig udstyret med fremtidens elektronik, stilige møbler og dyre detaljer.

Huset lyses op takket være mange vindueshuller smukt op indefra, men der er også strategisk placerede spots på jordniveau allevegne udenfor - selv i baghaven. 

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Mikset mellem gamle natursten og strømlinet hvid betonfacade giver et unikt hus, som skiller sig smukt ud på villavejen.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Der kommer uvilkårligt en borgagtig stemning ved at lade spots placeret i jorden oplyse facaden. Navnlig når de som her kaster lys på enorme natursten. 

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Stueetagens facade er i natursten, der giver huset et autentisk og råt look, mens overetagen i hvidmalet beton tilfører bygningen en stor portion modernitet. Stueetagen er boligens kølige, mørke rum, mens førstesalen er lys takket være store vinduespartier. 

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

I køkkenet fra italienske Boffi med corian bordplade og hvidevarer fra Siemens er der utraditionelt installeret en stor spejlvæg bag vasken. Spejlet gør ikke bare rummet visuelt større, men giver også en smuk udsigt, fordi du kommer til at nyde landskabet bag dig fremfor at stå og kigge ind i en væg.  

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Det virker næsten som om Eames-parret tegnede deres Lounge Chair til det her rum. Fra førstesalen er der fint kig til palmer og azurblåt hav. 

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Det kan ikke være nogen sur pligt at børste tænder med den udsigt. 

 

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

For at bryde de hvide vægge, lyse naturfliser på gulvet og den hvide sanitet er der valgt farvede mosaikglasfliser fra Bisazza i badeværelsets indbyggede hylder. 

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Armaturet fra Dornbracht er raffineret integreret i væggen. 

 

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

En glasvæg skiller karret fra AntonioLupi fra brusenichen, men netop fordi det er glas, så er du en del af hele velværerummet, uanset om du er under bruseren eller ligger i et  skumbad. Bemærk hvordan vasken ligner en smuk porcelænsskål, der er stillet dekorativt på et bord. 

 

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Kun en væg skiller soveafdelingen fra badeværelset. Den halvåbne planløsning er genial, hvis du ønsker at bevare fornemmelsen af at være i et stort rum og være i kontakt med andre, samtidig med at I kan have lidt alenetid. 

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Entreen er gæsters første indtryk af dit hjem. Her kan besøgende vist ikke være i tvivl om, at der videre ind i huset venter store designoplevelser. 

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Skydedørene kan trækkes helt tilbage og åbne helt op til terrassen i første sals højde. Vinduerne er smart nok med indbygget solafskærmning, så du har 100 procent udsyn uden at blive blændet. 

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Der er ikke manipuleret med farverne i photoshop, men “bare” tænkt grundigt over det farvespil, som poolvandet med den rigtige belysning kaster op på den hvide facade. Og med de nye langtideffektive og dermed økonomiske LED-lys er der kun al mulig grund til at tænke mere i flot udendørsbelysning, end de fleste af os gør i dag. 

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Ohhh, hvem der bare vandt i Lotto, rykkede til en græsk ø og installerede sig i en 400 kvadratmeter stor arkitekttegnet kasse med al tænkelig komfort. Indtil da, må du som os på redaktionen nøjes med at drømme og lade dig inspirere af fx huset her, som er et studie i luksuriøse løsninger. 

I alle rum er der installeret Samsung Tv-systemer, high-speed internet forbindelse, aircondition og gulvvarme baseret på solenergi. Husets har selvfølgelig også automatiserede låger til matriklen og garageanlægget, et automatiseret vandingssystem i haven, en selvrensende pool, og så kan husalarmen slås til og fra, gardinerne trækkes for og fra, lyset tændes og slukkes via en Iphone og Ipad. Heldigvis er det tekniske finurligheder, der kan installeres i alle hjem - og som altså ikke kræver en hvid villa sydpå. 

 

ANDRE LÆSER NU

  • Indlæser...

Mest læste lookbooks