Fra fabrik til trendy bolig og masser af planter

Grønne planter og rå murstensvægge er opskriften på dette urbane paradis, der ligger i en provins til Barcelona.  

Mellemgangen virker som en mindre skov, hvor træer i forskellig højde er plantet ned i gulvet, der smart nok er hævet i niveau, så der netop er plads til at skabe en “jordbund” for det grønne. 

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Mellem stuen og køkkenet er spisebordet placeret. En serie tidløse Eamesstole i lysegrå passer perfekt sammen med de rå betongulve, den grå sofa og køkkenelementerne i rustfrit stål. 

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Masser af planter langs gangen, og glasvægge mellem rummene. Planterne får lys via det store ovenlys vindue.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Selve stuedelen er sænket ned i gulvet som et rum i rummet. Bemærk hvordan sofastof og fløjlspuder i tonerne matcher det rå betongulv.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Industrikøkkenet  har et rent og sofistikeret look takket være store og skinnende elementer af rustfrit stål. For meget stål kan virke koldt, men ikke her fordi det kombineres med varme træbordplader og autentiske murstensvægge. 

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

I et hjørne af køkkenet er der bag glasvægge og en glasdør lavet et moderne fadebur fyldt med lokale delikatesser. 

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Ovenlysvinduer bringer nødvendigt, livgivende lys til alt det grønne og skaber også ekstra lys i boligen. 

 

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Brede egetræsplanker er sammen med de grønne træer med til at bringe naturen indenfor. Det samme er tykke, gedigne skydedøre som her ind til badeværelset. 

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Inde på badeværelset er der kig ud til grønne planter, og en væg fuld af håndlavede, grønne fliser understøtter stemningen af natur og renhed. 

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

En glaskasse på badeværelset huser en bruseniche med en indbygget regnskovsbruser. På hver side af kassen er der et væghængt wc og en vask, så flere kan være på badeværelset samtidig. Igen er her fokus på naturlige materialer som sten og træ, hvilket gør hele rummet regnskovsagtigt. 

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Soveværelse og badeværelse ligger i ét og samme rum, men kan hurtigt adskilles takket være et par tykke skydedøre. 

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Bag soveværelset er indrettet et stort walk-in-closet med et fuldfigurspejl oplyst af Hollywoodagtige pærer. Klart en filmstjernemåde at begynde dagen på.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Planter langs gangen.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Kæmpe walk-in-closet oplyst af Hollywoodagtige pærer. Klart en filmstjernemåde at begynde dagen på.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Ikke langt fra Barcelona i pronvinsbyen Terassa ligger dette urbane paradis.
Boligen, der tidligere blev brugt til erhverv, leder i hvert fald tankerne væk fra storbyen og ud i den grønne, frodige natur.

Det er Daniel Pérez og Felipe Araujo fra Egue y Seta, der har formået at omdanne de solide mure til en lejlighed, hvor bambus, grønne planter og tynde – næsten gennemsigtige vægge – står side om side med de rå rester af det, der engang var. 

Størst er kontrasterne i stuen. Her bliver det parketgulv i eg, der ligger i resten af boligen afløst af et råt betongulv. Undtagelsen er den fordybning i gulvet, hvor en sofagruppe danner et U og skaber en fornemmelse af en lille hyggelig hule. I denne fordybning er både de tre trin ned og gulvet holdt i træ.

LÆS OGSÅ: Svævende pool på taget

Bevæger man sig fra sofahjørnet og videre ind i køkkenafdelingen, bliver man på den ene side fulgt til vejs af en række grønne planter, mens en rå mur møder synet på den anden.

I spiseafdelingen, der har et industrielt præg, kan beboerne nyde middagen ved et træbord, der står smukt sammen med de klassiske Eames stole. For at understrege det rå har familiens restaurerede motorcykel også fået en plads i denne afdeling.

Bag spiseområdet er selve køkkenet strategisk placeret. Med de rå murstensvægge og elementerne i rustfrit stål får også denne afdeling et industrielt, men dog sofistikeret look. Bordpladerne i træ og et højt skab, der nærmest gør det ud for et gammeldags spisekammer, er dog også med til at tilhøre en portion hygge og varme.

Kig til haven
Fra stuen fører en korridor i træ beboerne ind i soveværelset, der er holdt i et enkelt, men alligevel unikt design. Rummet er adskilt af en høj mur, der samtidig fungerer som sengegærde. Bag muren er der etableret et walk in closet med god plads til både tøj og sko.

På den anden side af gangen – men stadig i forlængelse af soveværelset – er der gennem et rektangulært badeværelse direkte kig til det lille glasbur, der med sine grønne planter fungerer som en have, og som hele lejligheden omkranser.

Selve badeværelset er designet med brus i midten og to toiletter på hver sin side. Brusekabinen er formet som en kasse, så pladsen bag kan bruges til bordplade og to håndvaske. 

LÆS OGSÅ: Plads til leg og læring: Huset med skæve former

Lejlighedens andet badeværelse af placeret på den anden side af gangen og er noget mindre. Her pryder grønne smukke fliser væggene, og også her kan du sidde på toilettet og samtidig nyde den grønne udsigt til de små træer i den lille kunstige minihave.

Derudover rummer det urbane paradis også endnu et værelse og et hjemmekontor. Resultatet er sanseligt og noget for sig.

Fakta om boligen
Beliggenhed: Terrassa, Spanien
Størrelse: 200 kvadratmeter
Byggeår: 2013
Arkitekter: Egue y Seta 
Fotos: Víctor Hugo 

LÆS OGSÅ: Indret dig til mere plads

 

ANDRE LÆSER NU

  • Indlæser...

Mest læste lookbooks