Rå kubus-villa i gode gedigne materialer

Enkle og funktionelle løsninger, rå beton og gedigne materialer er ingredienserne i denne lækre villa, der er udformet i kubiske kasser.  

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Lundhilds Tegnestue fik til opgave at tegne en bolig, der både havde et moderne udtryk, og hvor udsigten til Roskilde Fjord kunne nydes fra alle fællesrum i boligen.

Villaen har StoLotusan-pudsede facader og tegl fra Egernsund. 

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Villaen er holdt i rene, skarpe linjer som familien ønskede det. 

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Harmonien i villaens udtryk er perfekt. Her er det facaderne der matcher de lysegrå fliser i jorden og de mange små perlesten.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Køkkennichen er som resten af køkkenet fra JKE Design. Den elegante og stilrene sorte eg giver med sine diskrete åretegninger rummet varme og skaber en god kontrast til resten af køkkenet i hvid, de lyse trægulve og den rå beton ved trappen og på spisebordet.  

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Køkkenøen er hvid og virker let foran de store panoramavinduer og døre fra gulv-til-loft, som giver optimal udsigt over fjorden. Læg mærke til, hvordan de sorte vinduesrammer og de sorte loftspendler “Caravaggio” skaber en forbindelse til de sorte køkkenelementer og dermed også en rød tråd i indretningen. En elegant måde at bruge sort på - uden at stemningen bliver for tung. 

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Biopejsen med glasfronter er æstetisk, smukt muret ind i væggen. Glasset på to sider af pejsen gør, at ilden kan nydes fra flere vinkler, og tilfører designet en lethed, der bringer ilden i absolut fokus. 

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Emhætten er smart nok placeret i bunden af et par overskabe, og kan derfor ikke ses i øjenhøjde. 

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Trappen til nederste etage er udført i rå beton, og har fået lov til at stå ubehandlet for at give hele huset et råt og autentisk look. Her er brugt glas som afskærmning mellem to etager for at lede lyset bedst muligt rundt i huset og for at skabe visuel gennemsigtighed. Under hvert trin er der monteret spots, så de rå betonvægge kan stå rene uden at få monteret vægbelysning. 

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Nogle af højskabene har tandemudtræk, hvilket betyder, at halvdelen af skabets hylder er monteret på lågen, og derfor følger med ud, når du åbner skabet. Det giver dobbelt så mange hylder og opbevaring og let adgang til alle madvarer. 

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Udefra ligner det én stor skuffe, men indvendigt er der en indbygget bakke, som giver ekstra meget opbevaring. 

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Alt for tit udnytter vi ikke vinduespladsen til at skabe rammer for at nyde udsigten bedst muligt. Overvej som her at bygge siddebænke med indbygget opbevaring under. Så vil du utvivlsomt sætte dig, tage en pause og bare nyde naturen udenfor. Bænkene i villaen er fra JKE Design.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Enkelt og effektivt. Brede gulvplanker fra Dinesen sat sammen med opbevaringsbænkene fra JKE Design er lig med eksklusivitet, der ikke er til at tage fejl af. 

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Lækkert på den hotelagtige måde, som må være himlen at træde ind i hver morgen. For at skabe samme stemning på dit eget badeværelse, så investér i naturfliser på gulv og som her et fritstående badekar, diskret, men stort spejl og et vaskearrangement, der mere ligner et dyrt møbel end en håndvask med underskabe. Og nå ja, hvis du holder dig til hvid, grå og sort, så går det aldrig helt galt. 

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Prikken over i’et, når det handler om at jagte femstjernet hotelluksus i privaten, er det rigtige tilbehør. Røgelsespinde. Tjek. Nips som buddhahoveder og halskæder fra Østen. Tjek. Få plejeprodukter med grafisk, smukt logo. Tjek. Keramiske lågkrukker. Tjek

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Der er god grund til at nærstudere villaen med udsigt til Horsens Fjord, fordi den med enkle kneb dufter misundelsesværdigt af luksus. 

Her er ingen blomsterkrukker, havenisser eller lindetræer i havegangen, der skærmer for det vigtigste, nemlig husets arkitektur og udsigten til fjorden.

Læs også: Funkisvilla med dristige detaljer

- Familien ønskede en villa i et moderne udtryk med rene, skarpe linjer, og hvor udsigten kunne nydes fra alle fællesrum, fortæller indehaver af Lundhilds Tegnestue, Steen Lundhild, der står bag projektet.

Resultatet er en villa, der på én gang virker transparent, men ugeneret ud mod vejen.

Kubiske kasser
Villaen er tegnet i flere niveauer. Det giver mange overraskende vinkler og detaljer, men har også en praktisk funktion.

Læs også: Indret dig til mere plads

- Målet var at arbejde med kubiske kasser som samtidig gav en værdi til projektet. Øverste kasse, der udgør førstesalen, er derfor blevet tvistet, så udsigten fra den er optimal. Samtidig fungerer den som overdækket indgang mod øst og som overdækket terrasse mod vest, siger Steen Lundhild, der også fremhæver husets akser: 

- De giver et optimalt flow.

Gennemtænkte detaljer
Æstetikken understreges af de StoLotusan-pudsede facader, der matcher de lysegrå fliser i jorden og de mange små perlesten.

Fliserne i havegangen er lagt med mellemrum for at give et smukt spil i mønstret mellem fliser og perlesten. Og hoveddøren er praktisk overdækket af tagets udhæng, så regn og vind aldrig når indenfor. Omvendt er udhænget ikke større, end at solens stråler stadig når ind i entreen.

Gennemtænkte detaljer, der tæller stort i hverdagen.

Huset er tegnet af Lundhilds Tegnestue 
Køkken er fra JKE DESIGN

Mest læste lookbooks

Follow us

image of ipad

Træt af tunge kataloger og dyre boligmagasiner

...Så modtag vores nyhedsbrev let og gratis. Bliv opdateret med nye trends, lookbooks, tips, shopping, boligreportager, designhuse etc.