Sådan indretter man 40m2 med 25meter til loftet

Lad dig inspirere af de kreative løsninger, der er brugt i denne lille lejlighed med 25 meter til loftet.

Arkitekterne ønskede at udnytte de sektioner, der var i boligen. Samtidig ville de også skabe et mere naturligt flow og væk fra ideen om helt adskilte værelser.

 

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Pladsen under trappen op til soveværelset er udnyttet, så det rummer lejlighedens ultrakompakte badeværelse.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Lyset fra vinduerne i stuen udnyttes optimalt i køkkenet ved at lade de to rum gå ud i et, kun adskilt af to trappetrin og dermed en niveauforskel.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Lejligheden fremstår større og mere lys, efter den er blevet renoveret og åbnet op.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Pladsen under trappen er også udnyttet til opbevaring. I en lille lejlighed som denne – hvor der ikke er meget plads til overs til skabe og reoler - er det en smart løsning.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Lejlighedens soveværelse er udvidet med en svævende konstruktion ud over stuen.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Igen er trappen udnyttet til opbevaring.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Lysindfaldet fra boligens tredje sektion – tagterrassen – er udnyttet i sovesektionen.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Der er blevet åbnet mere op i den nye version af boligen. Det har givet mere plads og et bedre lysindfald.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Det var noget af en udfordring for arkitekterne at arbejde med denne 40 kvadratmeter lille lejlighed, der er fordelt på flere niveauer. Resultatet er dog både lækkert, kreativt og yderst funktionelt.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter
Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Det kan være svært at indrette sig på knap 40 kvadratmeter. Og når kvadratmeterne tilmed er fordelt på flere niveauer med en loftshøjde på omkring 25 meter, skal der for alvor tænkes kreativt.

Netop det har arkitekterne da også formået med denne lille perle på toppen af en seks-etagers bygning.

LÆS OGSÅ: Kreativ indretning på kun 45km2

- Målet var at udnytte de sektioner, der i forvejen var i boligen. Samtidig ønskede vi at skabe et flow, der opløser ideen om adskilte værelser, forklarer Brett Wolfe fra Specht Harpman til iBoligen.

Resultatet blev en bolig opdelt i tre niveauer. Nederst er køkkenafdelingen, der er holdt i hvide elementer, som står i fin kontrast til det mørke trægulv, der går igen i hele lejligheden. 

Flere platforme
Arkitekterne har ladet køkken og stue, der i princippet går ud i et, adskille af to trin. Niveauforskellen gør, at man kan sidde i stuen uden at føle, man er en del af det, der sker i køkkenet. Samtidig udnyttes det naturlige lysindfald fra stuen i køkkenet.

- Den arkitektoniske strategi var at skabe flere levende platforme, som stadig gør, at lejligheden er lys og åben, siger Brett Wolfe til iBoligen.dk og tilføjer: 

- Vi har forsøgt at udnytte enhver tomme. Lejligheden er udformet som et møbel med skjulte og transformerende rum.

SE OGSÅ DE BEDSTE LOOKBOOKS: Køkkener

Blandt andet er lejlighedens lille kompakte badeværelse placeret under trappen op til soveværelset. Pladsen her udnyttes også til en skjult reol, der kan bruges til opbevaring – og i en lille bolig som denne, er det noget, der sættes pris på.

Svævende soveværelse
Anden sektion udgør lejligheden soveværelse. Værelset er konstrueret, så det svæver over stuen og køkkenet uden at være adskilt af en høj væg ud mod vinduerne i stuen. Det betyder, at lyset også her udnyttes optimalt.

Den svævende konstruktion er desuden ikke kun med til at skabe et raffineret udtryk, men er også en praktisk foranstaltning. Værelset var nemlig så lille, at det var svært at få plads til en seng, og løsningen blev altså at udvide arealet ud over stue.

Lejlighedens sidste platform er formentlig noget af det, der har været med til at gøre den eftertragtet. En trappe i sovesektionen fører nemlig op til en tagterrasse, der er stor nok til, man kan ligge og nyde solens stråler.

Boligen er tegnet af Specht Harpman

LÆS OGSÅ: Kreativ indretning på 45 kvadratmeter

ANDRE LÆSER NU

  • Indlæser...

Mest læste lookbooks