Plads til to på kun 29 kvadratmeter

Da hun købte denne lille bolig, var hovedformålet at maksimere arealet og skabe et selvstændigt soveværelse. Resultatet er både lyst og moderne.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Inden Ewa Czerny, der er medejer af arkitektfirmaet 3XA, overtog denne bolig på 29 kvadratmeter, havde den tilhørt en ældre dame. Væggene var derfor malet gule, og interiøret var mørkt og i tungt træ, hvilket kun understregede den trange plads.

Hun så muligheder i den lille lejlighed, der nu fremstår lys og moderne. Med en mezzanin over gang- og badeværelsesarealet, er soveværelse og stue også blevet adskilt.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Ewa Czerny beskriver designet som simpelt og billigt. Boligen rummer nemlig ingen overflødige elementer, og flere af møblerne er fra Ikea.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Over badeværelset og gangen er soveværelset med 1,35 meter til loftet. Over garderoben er der en passage, hvor der er 1,85 meter til loftet

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Mezzaninen er den detalje ved boligen, Ewa er mest tilfreds med. Det var ikke let at lave den, siger hun til iBoligen.dk.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Både stueplan og mezzanin er holdt i lette og lyse materialer, der får rummet til at syne af mere og på en gang samler og adskiller de forskellige afdelinger.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Køkkenet fremstår som et lille rum for sig.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Med en lofthøjde på 3,7 meter var der ikke plads nok til at lave to selvstændige etager. Løsningen blev derfor i stedet at udnytte det høje loft og skabe en mezzanin med soveplads over gang- og badeværelset.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Smart løsning hvor reolen er lavet som trappe.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Med bare 29 kvadratmeter at gøre godt med, skulle der virkelig tænkes i alternative løsninger, da Ewa Czerny overtog denne bolig, der ligger i den historiske del af byen Wroclaw i Polen.

Ewa Czerny er medejer af arkitektfirmaet 3XA og købte boligen med det formål at redesigne den og bosætte sig der. 

Indtil overtagelsen havde boligen tilhørt en ældre dame. Væggene var derfor malet gule, og interiøret var mørkt og i tungt træ, hvilket kun understregede den trange plads.

LÆS OGSÅ: Rå funktionel bolig på kun 36 kvm

Ifølge arkitekten var hovedproblemet størrelsen på stuen, eftersom den var højere end bred og dermed skabte en klaustrofobisk fornemmelse. Alligevel så hun muligheder i den lille lejlighed.

To afdelinger
Ewa Czerny ønskede nemlig at skabe en moderne bolig, der var stor nok til, at den på sigt kunne lejes ud til et par. Derfor var det også vigtigt at adskille de forskellige rumfunktioner, så der var en afdeling for de natlige aktiviteter og en for de daglige, det vil sige stue og køkken. 

Med en lofthøjde på 3,7 meter var der ikke plads nok til at lave to selvstændige etager. Løsningen blev derfor i stedet at udnytte det høje loft og skabe en mezzanin med soveplads over gang- og badeværelsesarealet.   

- Mezzaninen er den detalje ved boligen, jeg er mest tilfreds med. Det var ikke let at lave den, siger Ewa Czerny til iBoligen.dk og uddyber, at projektet generelt krævede en del udregninger i forsøget på at udnytte enhver centimeter.

Åben stue
I stueplan er køkken, stue og spiseplads kombineret i et rum, der med et lille badeværelse i midten dog syner af forskellige selvstændige sektioner.

Fra det lille gangareal, der fører ind i boligen, er der på den ene side således adgang til lejlighedens badeværelse, mens væggen på den anden side udnyttes som klædeskab, og på den måde skaber en fornemmelse af et walk in closet.

I stuen fungerer trappen op til mezzaninen som bogreol, mens en blind dør sat på en af væggene mest af alt er et forsøg på at bibeholde nogle af de ældre elementer i boligen.

Samtidig indeholder dette plan både et skrivebord, et stuehjørne og et køkken, der – placeret bag toilettet – fremstår som et lille rum for sig.

Både stueplan og mezzanin er holdt i lette og lyse materialer, der får rummet til at syne af mere og på en gang samler og adskiller de forskellige afdelinger. Dette understreges også af, at materialevalget flere steder går igen. For eksempel er det træ, der er brugt til mezzanin og spiseplads, det samme.

Fakta om lejligheden
Beliggenhed: Wroclaw i Polen
Areal: 29 kvadratmeter
Byggeår: 2012
Arkitekter: 3XA 

LÆS OGSÅ: Kreativ indretning på 45 kvm

Mest læste lookbooks

Follow us

image of ipad

Træt af tunge kataloger og dyre boligmagasiner

...Så modtag vores nyhedsbrev let og gratis. Bliv opdateret med nye trends, lookbooks, tips, shopping, boligreportager, designhuse etc.