Fra gammel fabrik til lækker vintagebolig

Med sit originale design og gennemtænkte detaljer skiller denne bolig sig ud på alle måder. Netop det var også meningen, da parret gik i gang med projektet.

Kursteen og hendes mand overtog tre små lejligheder i en gammel fabriksbygning. Efter flere års arbejde har de skabt en personlig og original bolig, der indeholder flere værelser, badeværelser, køkken og stuen her.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Flere af lejlighedens værelser er adskilt af EcoResin-vægge som her. Det sikrer det naturlige lys i alle kroge af boligen.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Lejligheden, der ligger øverst i den gamle fabriksbygning, rummer også en lille altan, hvor udsigten ud over byen kan nydes.

 

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Langt de fleste møbler i denne lejlighed er vintagefund eller nogle, som parret selv har lavet. De ønskede nemlig interiør med karakter, lyder forklaringen.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Parret ønskede at sikre det naturlige lys i alle rum. Derfor er de vægge, der er sat op, også lette og flere steder næsten gennemsigtige.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Parret har blandt andet bygget denne væg af gamle vinduer og træ fra en gammel stald, der skulle rives ned.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Det er originalt og formentlig ikke særlig brugt. Væggene her er tapetseret med gamle fodersække, som parret har skaffet fra en nærliggende gård.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Væggene er lette og sikrer det naturlige lys i alle rum – for eksempel i forældresoveværelset her. Ideen til parret seng opstod, da Kursteen fik fat i nogle gamle hjul og placerede dem under nogle gamle planker.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Fra gangen her er der adgang til boligens tre værelser. Værelserne er alle er hævet, så pladsen under kan bruges til opbevaring. 

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Væggen rundt om vasken her er skabt i kobber. Selve vasken har parret skaffet fra en gammel uldfabrik.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Spisepladsen i forlængelse af køkkenet er udstyret med et bord, som en af parrets venner har lavet. De fleste andre møbler er vintagefund eller nogle, som parret selv har skabt.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Da parret overtog de tre lejligheder, indeholdt de også tre køkkener. De blev dog alle revet ud, hvorefter dette ene blev skabt fra bunden.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Elementerne i køkkenet er valgt, så de harmonerer med de vintagefund, der ellers pryder lejligheden.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

De marokkanske lamper, som parret har valgt til stuen, sikrer et blødt lys om aftenen.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

I det mindste badeværelse bruges de samme sorte sten som på det store. Samtidig bruges tørrede vinstokke som en halvmur mellem toilet og vask.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Flere af lejlighedens værelser er adskilt af EcoResin-vægge som her. Det sikrer det naturlige lys i alle kroge af boligen.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Forskellige træsorter, vægge, der hænger ned fra loftet, og andre originale løsninger præger dette meget personlige hjem i Portland.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Boligen har i alt tre værelser, blandt andet dette, der er tapetseret med gamle fodersække.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

En gammel ladeport udgør døren ind til lejlighedens største badeværelse. Indenfor er væggene udført i små sorte sten, og gulvet er lavet af samme japanske cedertræ som badekarret.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Det endte med at være et gør det selv-projekt af de helt store, da Kursteen Price og hendes mand for 12 år siden overtog tre lejligheder i en tidligere fabriksbygning i Portland i USA for at omdanne dem til en stor.

Parret valgte nemlig selv at stå for arbejdet med at brække gulve op og rive vægge ned for senere at bygge det hele op på ny – og det langt fra på traditionel vis.

LÆS OGSÅ: Boligen der kurerer din højdeskræk

Blandt andet brugte de flere måneder på at skrubbe malingpletter af gulvene, svejse vinduer, sætte nye materialer sammen og lave deres eget tapet af gamle fodersække, som de havde sikret sig fra en nærliggende gård.

- Jeg lod de gamle bjælker være – alt andet røg ud, fortæller Kursteen om det store arbejde med at omdanne de tre mindre enheder til et større – og meget personligt – hjem.

Naturligt lys
Lejligheden, der i dag rummer både køkken, tre værelser, to badeværelser og stue, ligger øverst i det ene hjørne af bygningen og har sol på to af de fire sider. Netop det ønskede parret også at udnytte, da de indrettede lejligheden.

Derfor er de vægge, der er sat op for trods alt at sikre familiens medlemmer noget privatliv, også lette og flere steder næsten gennemsigtige. Blandt andet har parret bygget en væg af gamle vinduer og træ fra en gammel stald.

Kursteen og hendes mand brugte også flere år på at finde det helt rigtige interiør. De fleste møbler er derfor vintage, fundet eller købt i nabolaget.

LÆS OGSÅ: Plads til to på 29 kvadratmeter

- Jo flere buler, jo bedre. Det er med til at give dem karakter, fortæller Kursteen, der også har bygget flere af møblerne selv.

For eksempel opstod ideen til parrets seng, da Kursteen fik fat i nogle gamle hjul, som hun satte under nogle store planker.

Gennemtænkte detaljer
At der er tænkt over detaljerne i alle hjørner af boligen, er de to badeværelser også gode eksempler på.

På det største bruges en gammel ladeport for eksempel som dør. Indenfor er væggene udført i små sorte sten, og gulvet er lavet af samme japanske cedertræ som badekarret.

LÆS OGSÅ: Drømmebolig på bjergsiden

I det mindre badeværelse går de sorte sten igen. Samtidig er en lækker detalje de tørrede vinstokke, der bruges som halvmur mellem toilet og vask.

Kursteen og hendes mand ønskede et personligt og originalt hjem – det er lykkedes.


Fakta om boligen
Hvem bor her:
Kursteen Salter Price, hendes mand og deres to børn
Beliggenhed: Portland, Oregon, USA
Størrelse: 222 kvadratmeter

ANDRE LÆSER NU

  • Indlæser...

Mest læste lookbooks