Boligeksperterne: Sæt præg på dine vægge

Fotostater, tegninger direkte på væggen, bogtaver og meget andet. Der er masser af alternativer til det traditionelle maleri, når væggene skal have nyt liv.

Jens og Lone Barslund har netop har udgivet bogen Kom indenfor, hvor de kommer med gode fif til indretningen. Blandt andet har de mange ideer til, hvordan du sætter dit eget personlige præg på væggene.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Det tager tid at lave en så stor tegning som denne, men resultatet er også derefter. Tegningen her er hentet fra Frank Millers tegneserie Sin City. Den er affotograferet og kastet op på væggen ved hjælp af en projektor. Derefter er den blevet trukket op med en sort og rød tusch, hvorefter felterne er blevet udfyldt. 

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Du behøver ikke investere i det store dyre maleri, for at pryde dine vægge. Tintin-tegningen her er ligesom tegningen fra Sin City malet direkte på væggen. Den er med vilje placeret over sofaens ene side for at skabe dynamik i stuens indretning. 

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Ved at male en flade eller en hel væg med sort tavlelak har du altid mulighed for at skifte vægdekoration alt efter dit humør. Her er det en hel væg i et køkken, der er malet med tavlelak.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Opklæbede plakater monteret direkte på væggen kan se meget eksklusivt ud. Hvis du snupper idéen, er det en fordel, hvis der er en sammenhæng mellem motiv og farvevalg. Og husk, at væggen skal være helt glat og fri for huller, det giver det bedste resultat.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Wallstickers er både smarte og nemme at have med at gøre. Her er det en selvklæbende sticker bestående af to fluer på henholdsvis 18x21 centimeter og 22x27 centimeter.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Store fotostater kan i mange tilfælde være tilstrækkeligt til at udsmykke et helt rum. Her er det en grafisk fotostat af Eiffeltårnet fra Ikea. Den passer godt til de læderflettede stole og de ufoagtige pendler over spisebordet.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Fotostaten her måler 280x385 og er sammensat af otte ruller. Den er fra New Port Jazz Festival, og for at skabe ekstra dynamik er der rettet spotlys på billedet.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Er dine gas- og vandrør grimme, kan du enten vælge at male dem i vægfarven eller gøre som her, hvor rør og gasmåler er brugt som dekoration i køkkenalrummet. Du kan også sætte et personligt præg på indretningen ved at få lavet en stor forstørrelse af et foto, du selv har taget. De kan bestilles på nettet og i forskellige størrelser.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Bogstaver har længe været populære i udsmykningen af vægge. Gå især efter forskellige farver, materialer og størrelser som her.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Du kan også udsmykke dine vægge ved at blande motiver. Her er det blandt andet et halvanden meter højt &-tegn hentet fra fonten Lucida Bright, som med sin asymmetri er med til at skabe dynamik på væggen.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Jens og Lone Barslund har netop har udgivet bogen Kom indenfor, hvor de kommer med gode fif til indretningen. Blandt andet har de mange ideer til, hvordan du sætter dit eget personlige præg på væggene. Du kan købe bogen her hos Gyldendahl

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Bare, hvide vægge er der ikke meget personligt over. Ønsker du et hjem, der udtrykker, hvem du er, er kunst derimod et væsentligt element. Og så kan det samtidig være med til at give din bolig lidt kulør.


Sådan lyder det fra Jens Barslund, der er uddannet indretningsarkitekt og sammen med sin kone Lone, der er arkitekt, netop har udgivet bogen Kom indenfor.

Mulighederne for at sætte et personligt præg på væggene er da også mange.

- Der er både den ægte kunst, smukke gamle plakater i ramme, litografier, masker, dyrehoveder og fotografier, du selv har taget. Du kan sagtens selv dekorere dine vægge, fastslår Jens, der også selv omgiver sig med meget og forskellig kunst.

- Vi bor i høj grad med kunst, og vi er klart til de ægte oliemalerier. Vi benytter dog også gallerihylder, hvor vi har forskellige billeder stående. På den måde kan du hele tiden udskifte motiverne i dit galleri, siger han.

Herunder kan du læse parrets bedste råd til vægudsmykningen.

Tegn på væggen
Det tager tid at lave malerier eller tegninger på væggen. Til gengæld er virkningen både flot og original. Du kan lave dine tegninger på væggen ved at affotografere det billede, du gerne vil have, og kaste det op på vægen ved hjælp af en projektor. Derefter er det bare om at gå i gang med at tegne og male.

Forstør dine fotografier
Blandt de mere personlige måder at dekorere væggene på er at få lavet en forstørrelse af et foto, man selv har taget eller figurerer på. Der findes mange forskellige firmaer, som laver fotos på lærred med ramme eller fotopapir på plade.

Mal rørene
Er dine gas- og vandrør grimme, kan du enten vælge at male dem i vægfarven i forsøget på at camouflere dem. Men du kan også vælge at bruge dem som en del af udsmykningen ved at male dem i en helt anden farve. Dog skal du altid huske at give rørene en såkaldt stopprimer, ellers slår eventuel rust igennem malingen.

Brug fotostater
Store fotostater i sort/hvid er visuelt stærke, og kan i mange tilfælde være tilstrækkeligt til at udsmykke et helt rum. Det kan være svært at lime dem op, når billedet består af mange ruller, men det er arbejdet værd. Tænk også i, om det kan give billedet en ekstra dimension at rette spotlys på det. Det virker indimellem stærkt.

Lav en tavle
Tavler er ikke kun smarte på børneværelset. Ved at male en flade eller en hel væg med sort tavlelak har du altid mulighed for at skifte vægdekoration alt efter dit humør.


Fakta om Jens og Lone
Lone Barslund er uddannet arkitekt, men arbejder primært som indretningsarkitekt. Hun blogger for Bo Bedre og er bladets brevkasseskribent.
Jens Barslund er uddannet indretningsarkitekt og har skrevet samt fotograferet boligreportager til magasiner i både ind- og udland.
Du kan læse mere om parret og deres tips på deres hjemmeside og i deres nye bog Kom indenfor fra forlaget Gyldendal

ANDRE LÆSER NU

  • Indlæser...

Mest læste lookbooks