26 m2 moderne compact living hos boligblogger

Svenske Felicia Marthe har indrettet sig på kun 26 kvadratmeter – resultatet er både funktionelt og moderne.

Den svenske boligblogger Felicia Marthe Stigert har indrettet sig på 26 kvadratmeter i sin skønne lejlighed i Vällingbyvägen vest for Stockholm.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Der er tænkt over detaljerne i den lille lejlighed. Det er da heller ikke tilfældigt, at ur og køkkenrulleholder matcher ved spisepladsen.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Når hun køber design, gør hun det både i lavbudgetskæder og dyrere interiørbutikker. Illums Bolighus i Stockholm og København er blandt favoritterne.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Der skal tænkes kreativt, når pladsen er trang og ved at vælge lyse farver, der ikke tynger, samt ved at løfte sengen op, så pladsen under kan udnyttes.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Puderne i sarte farver og dekorationen på sofabordet er med til at bløde det hvide look i lejligheden op.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Felicia Marthe yndlingsmærkerne er Hay og Ferm Living. Når hun indretter, blander hun dette design med andre forskellige stilarter – for eksempel i sine små samlinger som denne på sofabordet.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Pladsen under sengen har hun brugt til opbevaring – blandt andet fungerer det ene hjørne som en slags walk in closet – så smart.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Felicia har valgt en neutral base i sin lille lejlighed. For ikke at gøre det hele for hvidt, har hun blandt andet tapetseret bagvæggen i stuen.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Selv om lejligheden kun er på 26 m2, har Felicia Marthe både formået at indrette et sovehjørne, et sofahjørne og her et spisehjørne, hvor hun med de få kvadratmeter for øje har valgt et højt bord og to barstole fra HAY.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Den lille lejlighed rummer selvfølgelig også et mindre badeværelse. Dette er ligesom stuen holdt i hvide nuancer, så pladsen synes af mere. 

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

I forsøget på at bløde alt det hvide op, har hun tilsat forskellige items i metaller og sarte farver som her.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

I gangen har Felicia Marthe indrettet sig med en kommode i træ og en stol i gennemsigtigt plast. 

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Over kommoden i gangen har hun hængt et matchende spejl og en holder til blade. Selvfølgelig er der også lavet plads til hendes mange jakker og sko.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Felicia Marthe, der har planer om at uddanne sig inden for interiør, design og arkitektur, er i sin stil meget inspireret af både arkitektur i samfundet og forskellige kunstnere. Blandt andet kan hun godt lide den måde, som Roy Lichtenstein og Gustav Klimt bruger farver og former på i deres værker.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

26 m2 i moderne compact living

Æblet falder ikke langt fra stammen. Og med en far, der er arkitekt, og en mor, der er designer, ligger interessen for bolig og indretning da også lige til for den 22-årige boligblogger Felicia Marthe Stigert. 

- Min mor og far har i hvert fald begge været væsentlige inspirationskilder for mig, fortæller hun til iBoligen.dk.

LÆS OGSÅ: Kreative ideer på 40 m2: Med cyklen som omdrejningspunkt

 På sin blog Myliving.se giver hun sine bedste indretningstips og deler sine favorit items fra eksklusive brands og lavbudgetskæder. 

- Jeg bruger meget tid på at kigge på design og kan også lade mig opsluge af sites med boliger til salg. Her finder jeg ind imellem en eller anden ting, jeg bare må dele, fortæller hun om sin store passion. 

Største interesse
Felicia Marthe, der bor i Vällingbyvägen vest for Stockholm, bruger også sine evner inden for indretning i sin egen lejlighed, som hun overtog sidste sommer. 

- Jeg begyndte faktisk at indrette den og købe møbler allerede et år inden, jeg overtog den, fortæller hun.

Lejligheden består af et stort rum, en gang og et lille badeværelse og er kun 26 kvadratmeter. Felicia Marthe er derfor også blevet ekspert i compact living.

- Da jeg havde skrevet under på købsaftalen, brugte jeg mange timer på at lave skitser og tegninger – det blev hurtigt til en af mine største interesser, siger hun.

Udnytter pladsen
Felicia Marthe har da også udnyttet den trange plads til UG. Blandt andet har hun hævet sengen og brugt pladsen under til opbevaring. Ved siden af har hun indrettet et lille hyggeligt sofahjørne, ligesom hun ved køkkenafdelingen har fundet plads til et lille højt spisebord med plads til to.

De fleste møbler har hun holdt i hvid for ikke at tynge de få kvadratmeter, og for at bløde det hvide op har hun tilsat forskellige items i metaller og sarte farver.

- Min stil er nok meget  skandinavisk, men med påvirkninger fra Mellemøsten. Pasteller, metaller og naturlige materialer er et tilbagevendende tema, når jeg indretter, fortæller hun.

Felicia Marthe er i sin stil også inspireret af både arkitektur i samfundet og forskellige kunstnere.

- For eksempel kan jeg godt lide den måde, som Roy Lichtenstein og Gustav Klint bruger farver og former på i deres værker, siger hun.

Du kan følge hendes blog her 

LÆS OGSÅ: Rå funktionel bolig på kun 36 m2

LÆS OGSÅ: Boligblogger: Rene linjer og små hyggekroge

ANDRE LÆSER NU

  • Indlæser...

Mest læste lookbooks