Byggede huset på skrå grund og fik et unikt design

Både inde og ude er denne bolig i et kunstværk i sig selv. Placeret på en skråning, krævede designet dog en del planlægning.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Grunden her krævede med sin aflange form og skråning et helt specielt design. Løsningen er enkel og næsten skulpturel.

Boligen er i to etager samt en lille ekstra etage i form af et bibliotek. Nederst er forældresoveværelse, hvorfra der er adgang til en lille pool.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Fra førstesalen er det slet ikke til at se, at der er en etage under. Den skrånende grund er udnyttet til fulde med dette smukke design.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Den lille trappe, der etableret mellem de to niveauer, er ligesom boligen hvidpudset.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Spisestuen er holdt i et enkelt og lyst design. De store panoramavinduer gør det samtidig muligt at nyde udsigten.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Familiens datter sidder under denne Ingo Maurer lampe, der hænger over familiens spisebord, og producerer sine egne kunstværker.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Pejsen er konstrueret, så den ikke kun kan nydes fra et rum, men fra to. En genial løsning.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Mellem de to etager er der etableret forskellige åbninger, så lyset kan gennemstrømme hele boligen. Blandt andet er der åbnet op i pejsestuen, hvor et stort, farvestråelende maleri med pop art-graffiti dermed breder sig over flere etager.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Der er ikke overladt noget til tilfældighederne, når det kommer til lys i boligen. Det kunstige lys, der er sat op, er professionelt planlagt, så det kan give ekstra liv til de mange kunstværker, der pryder hjemmet.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Familiens på tre er passioneret omkring kunst og litteratur. Derfor skulle boligen også rumme et bibliotek.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Køkkenet er designet som en sort boks. Formålet med det var at skabe en markant kontrast til det ellers meget hvide interiør.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Selv på familiens badeværelse spiller kunst en stor rolle. Den turkise kunstværk er en smuk detalje.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Fra vejen er der adgang til en carport. Fra haven er den skærmet af med en sort mur.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Boligen er indrettet med forældresoveværelse og værelser i den nederste etage. Etagen over rummer fællesarealerne så som køkken, stue og et bibliotek i to etager.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Byggede huset på skrå grund og fik et unikt design

En skrånende smal grund er ingen hindring for et byggeprojekt, hvis man kan finde ud af at integrere den i designet.

Netop det har Philipp Architekten formået på smukkeste vis med denne bolig i Balingen i det sydlige Tyskland.

- Grunden krævede med sin aflange form og skråning et helt specielt design. Det har vi forsøgt at efterkomme ved at lave en enkel, men næsten skulpturel bygning, fortæller ejeren af arkitektfirmaet, Anna Philipp, til iBoligen.dk.

LÆS OGSÅ: Sådan kan du udvide dit hus på taget

Boligen er således opført i flere etager, så førstesalen flugter med kanten på skråningen. På den måde udnyttes grundens areal til fulde.

Gennemtænkt lysindfald
Boligen, der med sine hvidpudsede facader strækker sig over 33 meter, åbner med store panoramavinduer op mod syd. 

- På den måde får beboerne det store naturlige lysindfald, som de ønskede, fortæller Anna Philipp til iBoligen.dk.

Generelt er intet overladt til tilfældighederne, når det kommer til lyset. Heller ikke det kunstige. 

Med en stor passion for kunst og grafisk design er flere større værker nemlig centrale i boligens indvendige design. Og for at kunne iscenesætte og lyse disse værker op, er alt lys professionelt planlagt.

Plads til det hele
Selve boligen er indrettet med forældresoveværelse og værelser i den nederste etage, hvorfra der også er adgang til en lille pool.

Etagen over rummer fællesarealerne så som køkken, stue og et bibliotek i to etager, mens der uden for også er anlagt en træterrasse.

Mellem de to etager er der etableret forskellige åbninger, så lyset på den måde også gennemstrømmer hele boligen. Blandt andet er der åbnet op i pejsestuen, hvor et stort, farvestråelende maleri med pop art-graffiti dermed breder sig over flere etager.

Samtidig er selve pejsen konstrueret, så den ikke kun kan nydes i stuen, men også i rummet bagved.

- Familien ønskede en lys bolig med plads til dem, deres kunst og bøger, og det synes jeg, vi har formået at skabe, lyder det fra Anna Phillip.

Fakta om boligen
Beliggenhed: Balingen, Tys
Størrelse: 134 kvadratmeter
Arkitekter: Philipp Architekten 

LÆS OGSÅ: Betagende udsigt: Drømmebolig på bjergsiden

Mest læste lookbooks

Follow us

image of ipad

Træt af tunge kataloger og dyre boligmagasiner

...Så modtag vores nyhedsbrev let og gratis. Bliv opdateret med nye trends, lookbooks, tips, shopping, boligreportager, designhuse etc.