Boligstylistens hjem: Rent, klassisk og fyldt med kontraster

For Heidi Hallingstad er hjemmet en kreativ legeplads og et sted, hvor hele familien finder ro.

I Heidi Hallingstads hjem er stilen tilpasset familien, som rummer tre børn.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Den røde tråd i hjemmet er den rene og klassiske stil med afdæmpede farver og små udstillinger.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Sæt dit præg på dine vægge med små personlige udstillinger som hos Heidi her.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Meget få møbler er nye, til gengæld har de indrettet sig med mange arvestykker og personlige minder. Med en klassisk og stilren base kan du let gøre det samme og få et personligt hjem.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Soveværelset skal være et sted, hvor det er rart at være. Lad dig inspirere af Heidis stil med mange puder og en gammel stol, der gør det ud for et hyggeligt sengebord.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Få din stil frem på badeværelset ved at lade de samme farver og former gå igen. En reol er en god måde at få styr på rodet. Her kan du også sætte dekorative kasser og æsker til de små ting.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Der er ingen grund til ikke at få tidens materialer med ud på badeværelset. Her er det kobber-elementet, som Heidi bruger ved vasken.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Børnene fylder meget i hjemmets indretning – her er det to af børnenes værelse, hvor stilen fra resten af boligen dog også har sneget sig ind.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Sæt hylder op i dit køkken og lad dit service stå fremme, så det udgør en lille udstilling.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Heidi er boligstylist og blogger og arbejder derfor hjemmefra. Her har hun ofte gang i forskellige styling- og fotoprojekter.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Heidi elsker kontraster og bruger det meget i indretningen. Det kan være kontraster mellem nyt og gammelt, de mørke og de lyse farver og ikke mindst kontraster mellem mønstre og strukturer.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Der er ikke langt mellem inde og ude i Heidis bolig, hvor mange af de naturlige materialer også bliver brugt indendørs. 

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Med en stor børneflok og et arbejde, der foregår fra hjemmet, sker der altid noget i Heidi Hallingstads hjem. Hun er blogger og arbejder som boligstylist og har derfor altid selv lidt forskellige styling- og fotoopgaver i gang rundt omkring i boligen, der er en 60’er villa i funkis-stil. 

Det, der for nogen kan synes som rod, er dog blevet en del af hjemmets sjæl og design.

- Vores indretning af det hus, vi bor i, har udviklet sig over tid, og det vil det også blive ved med at gøre. Lige nu fylder børnene og deres værelser ret meget, og vi prioriterer, at de skal have plads at boltre sig på. På den måde er vores stil tilpasset os som familie og viser, hvem vi er, fortæller Heidi.

LÆS OGSÅ: Boligblogger: Rene linjer og små hyggekroge

Sidste år rev familien også en væg ned, så familiens fællesrum, stuen, blev endnu større.

- Det er nok det rum, hvor vi opholder os mest og med den ekstra plads er rummet blevet mere fleksibelt og fungerer endnu bedre, fortæller hun.

Nyt og gammelt
Den røde tråd, der går igen i alle boligens rum, er dog tydelig at få øje på. Farverne er afdæmpede, stilen er ren og klassisk, og hjørnerne er fyldt med små opsætninger, hvor nye designs blander sig med genstande, der rummer forskellige personlige minder.

- Jeg elsker kontraster og bruger det meget, når jeg indrettet herhjemme. Det kan være kontraster mellem nyt og gammelt, de mørke og de lyse farver og ikke mindst kontraster mellem mønstre og strukturer, siger Heidi.

Hjemmet rummer samtidig meget få nye møbler, men en god portion møbler, som Heidi og hendes mand har arvet gennem tiden.

- Det er et bevidst valg, som nok altid vil ligge til grund for vores indretning. Vores møbler skal gerne have en historie og lidt patina, fortæller hun.

For Hedi betyder hjemmet og indretningen da også meget. Ikke kun fordi hun som stylist går meget op i design, men også fordi det er et sted, hvor hun og familien tilbringer mange timer.

- Det er vigtigt for mig, at vores hjem er et sted, hvor hele familien finder ro, og hvor vi kan slappe af i en hverdag, som kan være ret hektisk, understreger hun.

Heidis 3 bedste indretningstips:
1. Brug tid på din indretning. Et hjem kan ikke indrettes færdigt på en uge. Det kræver tid at finde ud af, hvad der præcis vil fungere bedst for dig og din familie.

2. Find din personlige indretningsstil. Lad være med at følge trends.

3. Vær ikke bange for at bruge kontraster. Især kontraster mellem farver, strukturer og mønstre. 

Du kan følge Heidi på hendes blog her.

 

LÆS OGSÅ: Arkitektens hjem: Etnisk og rå minimalisme på 56m2

ANDRE LÆSER NU

  • Indlæser...

Mest læste lookbooks