Rustik og minimalistisk indrettet luksushus ved havet

Der er dømt luksus for alle pengene i denne bolig, hvor selv øjnene forkæles med en smuk udsigt ud over havet.

Det er den kvindelige ejer, der har stået for at indrette hjemmet, hvor træ er et gennemgående element.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Udefra ligner den en eksklusiv feriebolig, som langt de fleste må nøjes med at drømme sig til et ophold i. Men boligen her ejes af et ægtepar, der bor der fast.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Når glaspartiet på førstesalen åbnes op, bliver stenkaret integreret som en del af stuen. Når glaspartiet er lukket til, står karet frit udendørs. En genial løsning.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Boligens trumf er det lækre stenkar. Mon ikke husets ejere tager sig tid til at nyde denne luksus så ofte som muligt – det ville vi.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

En sti belagt med planker fører beboerne ned til havet fra huset.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Boligen består af tre moduler med forskellige funktioner og er opført i beton.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Midt på den grønne plæne er der etableret et sandområde, hvilket kun er med til at underbygge fornemmelsen af at være havnet på et lækkert ressort.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Udsigten fejler bestemt heller ikke noget fra den overdækkede terrasse. Her kunne vi let bruge nogle timer.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

De ønskede en bolig, der skilte sig ud fra de øvrige huse i området. Det har de fået – og mon ikke de nyder resultatet.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Boligens køkken er placeret i stueplan og i forlængelse af den store have ned mod vandet.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

De store glaspartier på førstesalen kan ligesom de øvrige glaspartier åbnes helt op. En perfekt løsning, så intet spærrer for dette view.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

På den overdækkende terrasse, der er opført i beton, kan beboerne nyde de lune dage og aftener helt tæt på havet.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Huset ligner en eksklusiv feriebolig, som langt de fleste må nøjes med at drømme sig til et ophold i. Men faktisk tilhører boligen her et ægtepar, der bor der fast.

Og der er da også god grund til at være blot en anelse misundelig på ejerne, hvis du drømmer om at kunne sidde i din sofa, ved dit spisebord eller i dit udendørs badekar og nyde synet af solen, der går ned ud over havet.

Det hele er nemlig muligt her.
Boligen, der ligger i Punta Mita i Mexico, har således ikke kun en perfekt placering. Den er også opført i et enkelt og let design, hvor de store glaspartier, der gør det ud for vinduer i alle husets sider, kan åbnes helt op, så intet spærrer for den betagende udsigt, lige meget, hvor i boligen, ejerne befinder sig.

- Husets ejere, der var involveret i hele designprocessen, har et skarpt øje for design og ønskede et hjem, der i sit udtryk er enkelt, men samtidig i harmoni med omgivelserne, fortæller arkitekterne bag.

Tre moduler
Boligen består i sin konstruktion af tre moduler opført i beton og med forskellige funktioner. 

De to af modulerne udgør selve boligen og indeholder i stueplan køkkenet, stuen samt opbevaringsplads. Førstesalen består af en mastersuite med egen terrasse og badeværelse samt to gæsteværelser. 

Det sidste modul er en overdækket terrasse i samme design som resten af boligen, placeret tættere på havet.

LÆS OGSÅ: Se forvandlingen: Fra mørk 60'er hus til lys luksusbolig

Ønsker beboerne at nyde solen ude i det fri, kan de også benytte det bord- og bænkesæt, der er etableret i det lille sandområde midt på den grønne plæne og kun underbygger fornemmelsen af at være havnet på et eksklusivt ressort.

Stenkar med view
Boligens interiør er ligesom selve designet gennemtænkt ned til mindste detalje.

- Det var den kvindelig ejer, der var ansvarlig for indretningen, fortæller arkitekterne og understreger, at flere af møblerne er blevet specieldesignet til boligen.

Her er det gennemgående materiale træ, hvilket harmonerer med den omgivende natur og de lyse sofaer og stole, der går igen i flere af boligens rum.

Boligens trumf er dog det lækre stenkar, der, når glaspartiet åbnes op, bliver integreret som en del af stuen på førstesalen, og når glaspartiet er lukket til, står frit udendørs. 

Mon ikke husets ejere tager sig tid til at nyde denne luksus så ofte som muligt.

Fakta om boligen
Beliggenhed: Punta Mita, Mexico  
Byggeår: 2012
Foto: Marcos García 

LÆS OGSÅ: Huset hævet over jorden - som at bo på en sky

ANDRE LÆSER NU

  • Indlæser...

Mest læste lookbooks