Så kreativt bor HAY-stylist og plakatdesigner Jan Gustav

Uhøjtidelig, finurlig og meget personlig. Sådan beskriver Jan Gustav Sørensen sin stil. Se her, hvordan han har indrettet sig på 80 m2 i hjertet af København. 

Uhøjtideligt, finurlig og meget personlig. Sådan beskriver Jan Gustav Sørensen sin stil. Kom med indenfor!

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Jan Gustav beskriver sig selv som en impulsshopper. Den store kaktus i hjørnet blev købt på en tur til Aarhus og fragtet med ham i toget til København. Måske ikke så praktisk, men absolut et godt køb!

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Der er frit kig til spær i den gamle lejlighed, og i stuen er de hyggelige skrå vægge med til at understrege de grafiske linjer, som går igen i indretningen.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Møblerne i stuen er holdt i rolige toner, mens planter og accessories giver farve og varme.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Mix & Match! Hvis du også har en masse forskellige vaser, lysestager eller lignende så stil dem som her sammen i et farverigt stilleben.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Der er fyldt med nostalgiske minder i de mange fine opsætninger, som går igen i alle rum. Som her, hvor en antik bogkasse er fyldt med nyt og gammelt.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Der er en perfekt blanding af nyt og gammelt i den lyse spisestue, hvor grafiske plakater pryder på væggen, og fine stilleben giver stemning på spisebordet.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

I forlængelse af stuen har Jan Gustav fået plads til en kontorplads, hvorfra han ofte finder inspiration til sine mange, grafiske illustrationer.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Hvis du indretter en kontorplads i dit hjem, så gør som Jan Gustav og tænk den ind i din indretning. Med fine stilleben og accessories sørger du for, at den ikke roder.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Den lange gang mellem stuen og køkkenet er fint udnyttet med en antik bænk, der både fungerer som siddeplads, bord og hylde, og er derfor blevet et naturligt samlingspunkt, når Jan Gustav har gæster.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Jan Gustav nyder at drikke sin morgenkaffe her med udsigt over de københavnske tage. Og det forstår man jo godt!

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Udover de 80 m2 gemmer der 20 m2 hems helt oppe under loftet, som Jan Gustav har indrettet som soveværelse.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Jan Gustav er manden bag det grafiske designkoncept 140581 – en hyldest til Udkantsdanmark i form af farverige plakater med de dansker øer som motiv.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Jan Gustav Sørensen er manden bag designkonceptet www.140581.com, og hans baggrund som grafiker fornægter sig bestemt ikke, når man besøger ham. I en fredet bygning fra 1852 i hjertet af København har han indrettet sig med den helt rette blanding af nyt og gammelt – med finurlige stilleben og et godt miks af grafiske illustrationer.

Hvordan vil du selv beskrive din indretningsstil?
- Uhøjtidelig, finurlig og meget personlig. Jeg sætter stor pris på minder fra forskellige perioder i mit liv, og de mennesker der er og har været en del af det. Så min bolig er fyldt med nyt og gammelt, skævt og skørt, blandet med simpelt og stringent.” 

Hvad har du fået lavet om i lejligheden?
- Ikke meget, jeg har blot malet. Lejligheden ligger i en fredet bygning, så skal der laves noget om, skal det godkendes af Kulturstyrelsen.” 

Hvilket rum er dit yndlingsrum/sted i lejligheden?
- Den lange smalle gang mellem stuen og køkkenet. Mange ser kvadratmeterne der som spildte, men det er blandt andet der, hvor jeg nyder min morgenkaffe med udsigt over de københavnske tage, og hvis jeg har gæster eller holder fest, så ender selskabet altid der.”

Hvor finder du inspiration til din indretning?
- Mange af mine boligkøb er meget spontane. Hvis jeg ser noget, jeg falder for, skal jeg have det med hjem. Som for eksempel min store kaktus som jeg har slæbt i toget fra Aarhus til København. Det gør dog, at der til tider også er ting i mit hjem, som ikke rigtig har en plads, for eksempel en stol der midlertidigt står lidt malplaceret, indtil den helt rigtige placering dukker op. Men jeg kan godt lide fleksibilitet i min indretning, og at mine rum ikke bliver for statiske, og hvis jeg får lyst til noget nyt eller et andet set-up, er jeg ikke bundet af en række møbler, der er købt specifikt til rummet og dets størrelse. Så inspirationen er lige dele lyst, nostalgi og behov.”

Hvad er dit ultimative drømmekøb til lejligheden?
- En Eames Lounge Chair i valnød og sort læder med fodskammel.”

Hvad er din yndlingsbutik?
- Jeg tror, at jeg er blevet arbejdsskadet efter igennem de sidste 10 år at have arbejdet med styling, indretning og konceptudvikling inden for livsstilsbranchen. Derfor er det mere butikkens fulde koncept, som jeg lægger mærke til. Farverne, møblementet, oplevelsen, servicen og atmosfæren skal sammen med butikkens produkter gå op i en højere enhed. Derfor holder jeg især meget af butikkerne HAN og DANSK Kitchen i København, der konceptmæssigt er så gennemført, at det gør mig glad bare at være dér. Sådan har jeg det også med de nye Valentino butikker. Jeg er generelt en stor fan af alt, der kommer fra David Chipperfield Architects. Men det afhænger meget af mit humør, så på en stille lørdag formiddag elsker jeg også Lampebutikken Hot Kotyr på Nørrebrogade, hvor man altid kan gå på opdagelse. Og så er jeg enormt glad for online shopping.”

 

Hvad er dine fem bedste indretningstips?
1. Invester i de store møbler, som sofa og spisebord, men køb ellers mindre dyrt og gå efter genbrug og unika, der gør din indretning mere fleksibel og personlig.
2. Køb aldrig alt der er på én side i et boligmagasin.
3. Vær ikke bange for farve eller at male en væg. Det kan altid males over, hvis du fortryder.
4. Ønsk dig dine drømmekøb i fødselsdags- eller julegave. På den måde betyder de endnu mere for dig, da de oveni at være ønsker også får sentimental værdi, når du har fået dem af familie og venner.
5. Sørg for at gøre noget ud af hvert rum i dit hjem. På den måde sikrer du dig, at der altid er et rum i dit hjem, som uanset hvilket humør du er i, gør dig særligt glad.  

Om Jan Gustav:

Jan Gustav Sørensen er 34 år og arbejder til dagligt som stylist ved HAY. Derudover er han Art Director og manden bag det grafiske designkoncept 140581 – en hyldest til Udkantsdanmark i form af farverige plakater med de dansker øer som motiv. Læs mere om Jan Gustav og se hans grafiske illustrationer her www.140581.com

ANDRE LÆSER NU

  • Indlæser...

Mest læste lookbooks