Julie gav sit typehus en ny, farverig personlighed

Det kan være svært at tilføre personlighed og sjæl til et splinternyt typehus. Julie Hole har dog formået at forvandle nybyggeriet til et farverigt hjem fyldt med humor og stilfulde detaljer.

Velkommen indenfor i Julie Holes hjem. Her kan du finde masser af inspiration til at skabe personlighed i et nybyggeri.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Entré og gangarealet er lyst, men stadig farverigt. En kombination som Julie Hole er vild med.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Hun beskriver sin stil som typisk skandinavisk, men med en god portion farver og humor.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

De hvide flader gør, at møblerne virkelig bliver fremhævet. En sjov detalje er potteplanten, der hænger på hovedet.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Julie Hole har virkelig styr på de sjove, finurlige detaljer. Såsom teksten på trappetrinnene og det grafiske tapet med billedrammerne.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Tapetet skaber en fin kontrast til den kridhvide trappe.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Hvid er en klar yndlingsfarve i hjemmet, men der har alligevel sneget sig pastelfarver, en kæmpe stueplante og et par sjove posters ind i stuen.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Et stilrent køkken med masser af personlighed. Den rå væg og de farverige køkkenkrukker gør madværkstedet lidt mere interessant.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Hele køkken- og stueområdet er holdt åbent.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Panton-stolen er et interessant valg i køkkenet. Selvom den er hvid, giver den noget kant til den enkle indretning.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Det samme gælder for de gennemsigtige spisebordsstole fra Kartell.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Hvis man mangler inspiration til børneværelset, er der masser at hente i Julie Holes hjem.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

En tavlevæg er en rigtig god idé for barnlige sjæle. Både til tegninger og små huske-noter.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Et ægte prinsesseværelse.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Fine, gule farver i soveværelset. Og et vigtigt motto bøjet i stål over sengen.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Julie opfordrer folk til at finde deres egen stil og ikke altid følge tidens trends. Det er trods alt dig, der skal bo i hjemmet - ikke trendeksperterne.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Måske er du stødt på 31-årige Julie Holes lyse og pastelfarvede univers på Instagram, hvor over 42.000 mennesker kigger med. Den norske interiørtosses univers er hvidt, men bestemt ikke kedeligt. For kigger du i krogene, finder du billeder og accessories med både humor og farver. Julie bor med hendes mand og deres fælles børn i et nybygget hus i Bergen. Kom indenfor i den kreative folkeskolelærers hjem. 

Hvad er dit forhold til dit hjem?
Jeg har et meget personligt forhold til vores hjem. Det har været vigtigt for mig at finde os selv i den store interiør-jungle. Derfor forandrer vores hjem sig måske ikke lige så meget som hos andre interiørinteresserede. Det er den samme slags pynt, vi finder frem til jul og påske, og det sætter børnene også pris på.

Læs også: Fra skrammel til personlig penthouse på Frederiksberg

Hvad er dit forhold til indretning og det at bo personligt?
Vores hus er et typehus, så vi har fire identiske nabohuse omkring os. At vi ikke har været med til at bestemme husets udseende udvendigt, har betydet, at vi har arbejdet mere på at personliggøre huset indvendigt. Det var vigtigt for mig, at indretningen skulle afspejle vores familie, og hvordan vi har det sammen. Målet med indretningen har været, at vi skulle føle os hjemme – med stort H. Vores hjem skulle ikke bare være nyt og pænt. Jeg tror, at hvis vores nærmeste venner fik præsenteret 10 forskellige hjem, ville de nemt kunne finde frem til vores.

Hvordan startede din passion for boligindretning og interiør?
Den har nok altid været der, men det var først, da vi skulle indrette vores nyindkøbte hus, at jeg virkelig måtte tænke over, hvad der er ’mig’, og ikke bare bare, hvad er pænt. 

Hvordan vil du beskrive din indretningsstil?

Typisk skandinavisk med en god dosis farve og humor.

Læs også: Hun elsker planter og rustikt design - @Howlinsandra

Hvor finder du inspiration til indretningen?
Boligmagasiner, Pinterest, Instagram og interiørforretninger på nettet. 

Dine 3 bedste indretningstips:

1. 
Vælg noget, du kan lide. Det spiller ingen rolle, om det er trendy eller ej. Det er dig, der bor i hjemmet - ikke trendeksperterne.

2. Lær at skelne mellem, hvad du synes er pænt, og hvad der er 'dig'. Der er meget, som jeg synes er pænt og sejt, men som ikke vil passe ind i mit hjem.

3. Når du finder noget, du vil have, så vent med at købe det. Ønsker du dig det stadig efter et par uger, er der større sandsynlighed for, at det ikke er et fejlkøb.

Se hendes instagramprofil her

ANDRE LÆSER NU

  • Indlæser...

Mest læste lookbooks