Pernille gik genbrugsvejen – og fik et Gentofte-hjem i millionklassen

Med stor respekt for de oprindelige detaljer har arkitekt Pernille Arends totalombygget sit arkitekttegnede hus fra 1955. Resultatet er en fascinerende, supermoderne tidslomme.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Med stor respekt for de oprindelige detaljer har arkitekt Pernille Arends totalombygget sit arkitekttegnede hus fra 1955.

Arkitekt Pernille Arends var egentlig ikke rigtig på husjagt, da hun så huset første gang. Men hun forelskede sig straks i boligen, der er tegnet af Flemming Lassen.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Pernille ønskede at føre huset op til en moderne standard uden at give køb på originaliteten. Døre og paneler blev pillet fra hinanden, renset og istandsat og derefter sat på plads igen.

 

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Bygherren var trægrossist, og den relation til træ er ikke til at tage fejl af i arkitekturen. Hoveddøren er lavet i mahogni, vinduerne i teak, gulve og lofter i pitch pine og fast inventar i oregon pine. 

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Et smukt og lyst køkken med træelementer.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Huset havde en forældet planløsning med en del små værelser, et lille badeværelse, en dårlig placering af køkkenet, så det hele skulle vendes lidt på hovedet under renoveringen.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Men for Pernille var ændringerne kun en attraktiv og fagligt udfordrende opgave, hvor fokus blev at bevare husets træsignaturer og små detaljer, men sat ind i en moderne kontekst.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Gentofte-huset inden renoveringen.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Billeder af projektet - før og efter. Rummene er i den grad blevet byttet rundt. 

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Artiklen er lavet i samarbejde med Danske BoligArkitekter. Find inspiration til dit eget byggeprojekt blandt flere hundrede projekter, der alle er beskrevet og illustreret på danskeboligarkitekter.dk

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Et overraskende huskøb
Arkitekt Pernille Arends var egentlig ikke på husjagt, da hun af ren, faglig nysgerrighed lokkede en ejendomsmægler til at fremvise et hus i Gentofte.

Huset var tegnet af Flemming Lassen, bror til Mogens Lassen, i 1955 til et ægtepar, som havde boet der lige siden, og hvor enken nu på grund af alderdom måtte sælge. 

- Jeg blev forelsket på stedet. Der var en helt unik ro, rummelighed og et lys, som bare signalerede, at det her rum kunne du leve og være glad i, fortæller Pernille Arends og tilføjer, at hun til sin egen overraskelse impulsivt købte huset på stedet.

Bygherren var trægrossist, og den relation til træ er ikke til at tage fejl af i arkitekturen. 

Hoveddøren er lavet i Mahogni, vinduerne i Teak, gulve og lofter i Pitch Pine og fast inventar i Oregon Pine. 

Læs mere: Se flere billeder fra huset her

- Huset udstrålede en glæde ved kvalitetstræ og fine detaljer, som jeg instinktivt vidste, at jeg skulle bevare samtidig med, at huset blandt andet på grund af en forældet planløsning med en del små værelser, et lille badeværelse, en dårlig placering af køkkenet og utidssvarende varme- og elinstallationer skulle vendes helt på hovedet, fortæller Pernille Arends.

Et projekt som nok ville tage pusten fra de fleste.

Men for Pernille var ændringerne kun en attraktiv og fagligt udfordrende opgave, hvor fokus blev at bevare husets træsignaturer og små detaljer, men sat ind i en moderne kontekst:

- Boligen skulle ikke komme til at ligne et parcelhus indvendigt i den dyre klasse uden sjæl og charme. Jeg ønskede at føre huset op til en moderne standard uden at give køb på originaliteten.

Læs mereSe flere projekter af arkitekt Pernille Arends her

Det foregik blandt andet ved, at alt indvendigt som eksempelvis døre og paneler blev pillet fra hinanden, renset og istandsat, og derefter sat på plads igen.

Men oftest nye steder, fordi planløsningen i huset på nær det store rum blev totalt ændret. 

Fakta om ombygningen
Pernille Arends fik: Tre, store, tidssvarende værelser, nyt køkken placeret i åben forbindelse med det store alrum, gulvvarme i to nye badeværelser, en bredere fordelingsgang med nyt gulv af Pitch Pine og isolerende dobbeltdør ud til forstuen med det originale, men kolde, stengulv.

Proces: Pernille var selv arkitekt og tilsynsførende på ombygningen og moderniseringen. Hun hyrede håndværkerne enkelvis til hver pgave, så hun på den måde fik fuld kontrol over projektet.  

Materialevalg indvendigt: Pernille valgte ikke at male noget træværk i huset, som ikke var malet i forvejen.

Til de to nye badeværelser og den lange gang er der anvendt gamle byggematerialer, der i tid og stil matcher de eksisterende i huset.

På inventarsiden er der indrettet med arkitekttegnede møbler fra 50’erne og 60’erne blandet med helt nye træmøbler fra f.eks. Livingdezigns og Bønnelycke. 

Materialevalg udvendigt: Malingen på facaden var meget falmet, og Pernille har forsøgt at ramme en nuance af orange, som hyppigt blev anvendt i 1950’erne. 

Byggepris: Ca. 1,2 mio. kr.

Fakta om Danske BoligArkitekter
Denne boligreportage er blevet til i samarbejde med Danske BoligArkitekter. Du kan finde inspiration til dit eget byggeprojekt blandt flere hundrede projekter, der alle er beskrevet og illustreret på danskeboligarkitekter.dk 

Mest læste lookbooks

Follow us

image of ipad

Træt af tunge kataloger og dyre boligmagasiner

...Så modtag vores nyhedsbrev let og gratis. Bliv opdateret med nye trends, lookbooks, tips, shopping, boligreportager, designhuse etc.