Hjemme hos Mathias: Lad dig ikke skræmme af farver

Mathias Meldgaards hjem er et perfekt miks af nyt og gammelt. Og så har han formået at snige et par farver ind i hjemmet hist og her. Kom med indenfor!

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Lad dig ikke skræmme af farver! Så simpelt er Mathias Meldgaards indretningstip. Kom med indenfor og se, hvordan du får farver på væggene – uden at skulle frem med maling og pensel.  

Mixet af grafisk print og vintage-møbler giver et moderne og nordisk udtryk. For at få endnu mere farve ind har Mathias også indrettet sig med masser af planter i stuen.  

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Mathias er stor fan af dansk design. Her ses en højtaler fra Bang og Olufsen og den tidløse AJ gulvlampe fra Arne Jacobsen.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Planter er geniale til at skabe liv i et rum og bryde med den sort/hvide stil. Her har Mathias brugt plantestativer for at hæve planterne fra gulvet.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Billedvæggen inddrager to vægge af stuen, fra loft til gulv, hvilket får rummet til at synes større.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Mathias elsker porcelæn og keramik, som han bruger til at skabe fine stilleben med rundt omkring i lejligheden.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Pladsen er udnyttet i køkkenet, hvor den hvide reol bruges som opbevaring til Mathias' smukke samling af nyt og vintage.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Mathias beskriver sig selv som københavnerjyde, fritidsstylist og loppejæger. Følg med og lad dig inspirere af de mange billeder på hans Instagram @hverdagsguf.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Lejlighedens kontor er holdt i grå og hvide toner, hvilket skaber den ro som Mathias har brug for, når han studerer.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Soveværelset er holdt hvidt i hvidt, hvor de grønne planter skaber farve. Retro-ølkasse er brugt som sengebord.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Har du en pæn cykel, så brug den i indretningen. Det giver et super cool og urbant look.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Hjemme hos Mathias Meldgaard
Lad dig ikke skræmme af farver! Så simpelt lyder Mathias Meldgaards indretningstip.

Selvom han selv er stor fan af tidløst design og klassiske sort/hvide nuancer, har han alligevel formået at få masser af farver ind i sit hjem. 

Mathias Meldgaard bor i en lys lejlighed på 61 kvadratmeter, og selvom pladsen kan være trang, formår han alligevel konstant at rykke rundt på design og nips i lejligheden, så udtrykket konstant ændrer sig. 

Hvordan vil du selv beskrive din indretningsstil?
- Hvis jeg skal beskrive min stil, er den nok en blanding mellem nyt og gammelt, en masse grønne planter og designklassikere. Jeg har endnu ikke alle de designklassikere, som jeg ville ønske, men Rom blev jo heller ikke bygget på en dag.

Hvad har du fået lavet om?
- Da vi flyttede ind i lejligheden, var den i rigtig god stand, og de elementer, som hører til lejligheden såsom køkken og bad er ikke noget, jeg er utilfreds med – tværtimod, så derfor har vi ikke haft behov for at lave de store ændringer.

Hvilket er dit yndlingsrum i din bolig?
- Mit yndlingsrum er stuen, hvor jeg har fået lavet en (hvis jeg selv skal sige det) ret fed billedvæg. 

Hvor finder du inspiration til din indretning?
Jeg finder rigtig meget inspiration på Instagram, i boligmagasiner og på boligblogs. Der er rigtig mange dygtige folk bag, som virkelig har styr på deres sager og stil. 

Hvad er dit ultimative drømmekøb til din bolig?
Mit ultimative drømmekøb for tiden må være Den Spanske Stol af Børge Mogensen. Desværre er den ret dyr for en studerende, så jeg tror, at den må vente nogle år endnu. 

Hvad er din yndlingsbutik?
Min yndlingsbutik må nok være Illums Bolighus, eftersom de har alle de ting, som man kun tør drømme om.

Hvad er dine fem bedste indretningstip?

1. Mix og match nyt og gammelt. Det skaber en god kontrast, og så er det bare lidt sjovere at have noget, som ikke alle andre har.

2. Lav en billedvæg på to vægge. Eksperimenter med at hænge billederne næsten helt op til loftet og helt ned til gulvet. Det får rummet til at se større ud!

3. Lad dig ikke skræmme af farver. Vi lever i en tid, hvor sort/hvid er rigtig moderne, hvilket jeg selv er fan af, men få nogle farver ind! Start med nogle grønne planter, som samtidig også bryder op med de stramme linjer, eller prøv med en pude. Jeg har f.eks. købt en petroleumsgrøn velourpude, som jeg er helt tosset med.

4. Lysestager er en god måde at skabe hygge på, og så er de bare smukke! Jeg har selv 27 lysestager, som jeg kan bruge rundt omkring i mit hjem, og skifte ud efter humør.

5. Køb godt design, og betal lige lidt ekstra for det. Det er noget, der holder og er oftest ret tidsløst. Så hvis du nu køber en spisestol, som er lidt dyr, så vil den højest sandsynlig aldrig blive skiftet ud - og så har den jo i virkeligheden ikke været særlig dyr, hvis du ellers skiftede stole engang hvert andet år?

Om Mathias
Mathias Meldgaard er 23 år og læser til markedsføringsøkonom. Han bor i lejligheden på 61 kvadratmeter i Glostrup sammen med sin kæreste. Se flere billeder af Mathias’ hjem og lad dig inspirere af hans stil på hans Instagram profil @hverdagsguf.

Mest læste lookbooks

Follow us

image of ipad

Træt af tunge kataloger og dyre boligmagasiner

...Så modtag vores nyhedsbrev let og gratis. Bliv opdateret med nye trends, lookbooks, tips, shopping, boligreportager, designhuse etc.