Lines nybyggerhjem: 'Nogen bruger penge på ferie – vi køber designerstole'

Line og kæresten har selv bygget deres hus i udkanten af Vejle. I det stilrene nybyggerhus hersker en gennemgående nordisk stil med masser af kunst og designklassikere.

Line og kæresten har selv bygget deres hus i udkanten af Vejle. I nybyggerhuset hersker nordisk stil med masser af kunst og designklassikere. Kom med indenfor!

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Det 154 kvadratmeter store hus har de selv tegnet og bygget med hjælp fra en arkitekt. Uden for er hjemmet beklædt med zink og murstene i varme toner. 

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Lines stil er personlig, velovervejet og har en nordisk undertone. Myrestolene i køkken-alrummet er et af parrets første møbelinvesteringer.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Hun har forsøgt at bringe hyggen indenfor med varme toner og møbelklassikere. Montana-reolen passer ifølge hende godt til et nyt hus. Det røde maleri er af Kristian von Hornsleth.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Mit bedste køb er svært at definere, da specielt kunsten fylder meget! Mit næste køb kunne meget vel være Finn Juhls Pelikanen eller Poul Kjærholms PK54 med tilhørende stole, siger hun.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Line og kæresten har samlet på designermøbler gennem 12 år. Arne Jacobsens Svanen er også en del af samlingen.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Vi elsker begge to måden, som folk kan blive provokeret af kunsten på, det sjove er at høre folks mening, holdning og fortolkning af kunsten, siger Line.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Parrets seneste køb er sofaen fra Erik Jørgensen, som faktisk er købt af en pige på Instagram. Den har været et ønske igennem mange år.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Kunst- og designelskere
Line Boysen og hendes kæreste sætter stor pris på kunst og danske designklassikere.

Det er der flere beviser på i det 154 kvadratmeter store hus, som de selv har tegnet og bygget med hjælp fra en arkitekt.

Nybyggerhjemmet er uden for beklædt med zink og murstene i varme toner. Indenfor kan man gå på jagt efter misundelsesværdige designermøbler og kunstværker, som næsten kan spottes på hvert et værelse.

Hvordan vil du beskrive din stil?
Min stil er personlig og velovervejet. Den har den nordiske undertone med varme i form af træ og varme metaller.

Kunst er en kæmpe passion, og det kunst vi har, er kunst som vi kan lide. Vi elsker begge to måden, som folk kan blive provokeret af kunsten på, det sjove er at høre folks mening, holdning og fortolkning af kunsten!

Jeg er perfektionist til fingerspidserne. Et stilleben kan give stresse, hvis det ser rodet ud. Så min stil er en blanding af genbrugs-nips og klassisk, dansk design. 

Hvor finder du din inspiration?
Min inspiration finder jeg på Instragram i små udpluk, og så bygger jeg videre på ideen i mit hoved. Jeg inspireres også af gamle ting og hjem med historie og sjæl.

Jeg elsker hjem, hvor man føler, at man går på opdagelse, og hvor alt ikke er mainstream. Det er det unikke, man rør folk ved, provokerer folk med og skaber glæde hos folk med! 

Hvad er dit bedste køb? Og dit næste køb?
Mit bedste køb er svært at definere, da specielt kunsten fylder meget! Men alle vores klassiske møbler betyder meget. Det er designklassikere vi har for resten af vores tid, vi bliver aldrig trætte af at kigge på dem!

Specielt vores sofa, som faktisk er købt af en pige på Instagram, er betydningsfuld for os, da den har været et ønske i mange år.

Mit næste køb kunne meget vel være Finn Juhls Pelikanen eller Poul Kjærholms PK54 med tilhørende stole. Men det er en drøm og et opsparings-moment.

Finn Juhls Pelikanen har stået på listen i mange år. Af mindre investeringer står lækker ting til borddækning, blandt andet antikke dækketallerkner.

Hvad er dine tre bedste indretningstips?
1.
 Gå efter, hvad du synes er pænt, og ikke hvad alle andre gør. Vi har en tendens til at gøre de samme ting. Indret derfor med arvestykker, genbrug, design osv. Der hvor du kan gøre dit hjem personligt! 

2. Indret med varme, miks de forskellige farver, metaller og træsorter. Men hold samtidig en rød tråd, så det hele ikke bliver for rodet. Vi har valgt Montana som et basis-møbel, da det skaber ro og passer i et nybygget hjem. Havde vi boet i et ældre hus, havde vi måske valgt en anden løsning.

3. Det organiske er vigtigt. Planter og blomster skaber liv og luft. Miks det hele af forskellig slags. Det giver en fornemmelse af tilfældighed og hygge.

Om Line:
Line Bojsen er 28 år og bor i et hus i Vejle-kanten med sin kæreste og datter. Til dagligt arbejder hun som frisør og ellers interesserer hun sig for arkitektur, indretning, mode, design og kunst. Du kan se mere af hendes hjem på hendes Instagram-profil @Boliguniverset.

ANDRE LÆSER NU

  • Indlæser...

Mest læste lookbooks