Kreativ direktør Marcus: Mit hjem er i konstant forandring

Som kreativ direktør har Marcus Zerpe styr på design, farver og udtryk. Kom med indenfor i hans hjem i Sverige, som byder på skandinavisk design i alle afskygninger.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Kom med indenfor i kreativ direktør Marcus Zerpes farverige villa, som byder på kreativt, funktionelt og skandinavisk design i alle afskygninger.

Marcus er stor fan af klassiske møbler og gode materialer. Detaljer i læder står rigtig flot til det lyse træ både på møblerne og gulvet. Bemærk de malede skateboards på væggen.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

I stuen har Marcus valgt at male gulv og vægge hvide, og som kontrast har han fået lavet en væg i lyst træ, som skaber mere dybde og varme i rummet.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Et af Marcus’ indretningstip er at købe møbler, som kan udvikles. De gule modulsystemer fra USM Haller kan han nemlig udvikle og flytte rundt på.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Selvom du elsker nyt design, så husk altid at blande nyt og gammelt. På den lyse trævæg i stuen hænger et antikt mørkekammer eksponerings-ur, som Marcus har arvet fra sin morfar.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Køkkenet er holdt helt enkelt med store overflader. Den bagerste væg er beklædt med hvide fliser, som giver et industrielt og råt look.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Marcus sætter stor pris på, at der er luft og plads i hans bolig. Derfor er køkkenet holdt simpelt og uden for meget nips.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Der er mange elementer af stilen Space Age i Marcus hjem. Blandt andet den store emhætte, som hænger over kogeøen, leder tankerne hen på en Sci-fi film.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Indret dig enkelt, men med knald på farverne. Her går farverne på Kay Bojesens sangfugle igen i Hermann Millers lufthavnsbænk.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Marcus har købt den antikke og skulpturelle Eames lufthavnsbænk af en arkitekt i Berlin og fået den fragtet til hjemmet i Lapland.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

De hvide og stilrene rum får masser af personlighed med usædvanligt og farverigt nips – også gerne med en snert af humor.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Her har Marcus brugt to gamle fotografiapparater som stilleben. Marcus’ morfar Bertil var hoffotograf, og han har arvet de antikke kameraer fra ham. 

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Marcus’ yndlingsrum er det store fællesrum på øverste etage, som han har indrettet med kontor og afslapningshjørne.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Et godt tip! Brug bøger under dine planter for at skabe forskellige niveauer og vælg bøger som matcher blomstens farve.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Et hjem i forandring
Marcus og hans kæreste Emmas hjem er en kreativ legeplads i konstant forandring. De er vilde med design, og med farverige og funktionelle møbler og smukke stilleben forandrer de løbende udtrykket, efterhånden som nye ideer dukker op.

Læs også: Se arkitekt-parrets 66 m2 hjem på Indre Nørrebro

Hvordan vil du selv beskrive din indretningsstil?
En blanding af forskellige stilarter, Mid-Century, Space Age, Bauhaus og klassisk skandinavisk design. Jeg kan godt lide at købe holdbare og klassiske møbler og indretningsdetaljer, som man kan nyde i mange år. Jeg synes, at det er vigtigt, at mine møbler har plads og luft omkring sig, så møblerne får lov til at bestemme rummenes udtryk. Jeg elsker funktionelle møbler, som har et formål i hjemmet. 

Hvad har du fået lavet om?
Siden vi flyttede ind, har vi fået lavet en hel del om. Vi har fået lavet nye områder til afslapning, lagt nye gulve og lavet kreative vægløsninger. Huset er i konstant forandring, efterhånden som nye ideer dukker op. 

Hvilket er dit yndlingsrum/sted i din bolig?
Det store rum på øverste etage er mit favoritrum. Det er skønt at ligge i loungelænestolen og sætte en vinylplade på og bare sidde der helt stille og lytte. 

Hvor finder du inspiration til din indretning? 
Som kreativ direktør bruger jeg design i alle dets former. Al design kan overføres til andre områder, former, farver og udtryk. Det gælder om at tage det hele ind og derefter vælge de dele ud, som passer til ens individuelle stil. Ellers følger jeg meget med på blogs, Instagram og forskellige brands på nettet.

Det er interessen og udtrykket, som driver mig. Jeg kan godt lide at skabe, uanset om det gælder møbler, skodesign, reklamer eller andet. 

Hvad er dit ultimative drømmekøb til din bolig?
Jeg er overbevist om, at en eller to Hans J. Wegner pp225 stole ville passe perfekt i vores hjem. En fantastisk stol som man aldrig bliver træt af at sidde i eller kigge på. 

Hvad er din yndlingsbutik? 
Jeg har ikke en specifik favoritbutik, jeg er overalt på internettet og leder hver dag. Det lykkedes mig at købe Herman Millers lufthavnsbænk af en arkitekt i Berlin, som havde lagt den til salg på nettet. Det var ret svært at få den fragtet hele vejen til det nordlige Sverige. Men det gik, og hver gang jeg ser den, bliver jeg glad. Den har både historie og et formsprog, som jeg virkelig sætter pris på.

Hvad er dine fem bedste indretningstip? 

1. Sats på klassisk design. Køb hellere færre ting, som holder stilmæssigt og funktionsmæssigt over tid. 

2. Historie og patina. Find usædvanlige objekter med en historie, der giver dine møbler en stærkere identitet. 

3. Vær kreativ. Brug din fantasi og skab noget - såsom at male et billede eller at give et møbel en ny farve. 

4. Belysning. Brug forskellige lyskilder, og dit rum vil opleves på en bedre måde. 

5. Møbler som kan udvikles. Et godt tip er at købe modulsystemer, som kan forvandles over tid. Jeg anbefaler modulsystemet fra USM Haller og hylder fra Vitsoe. Det er levende møbler, som man aldrig bliver træt af. 

Om Marcus
Marcus Zerpe, 33 år, er kreativ direktør og partner i kommunikationsbureauet Formsmedjan. Han bor i huset på 200 kvadratmeter sammen med sin kæreste Emma i Boden, Lapland i Sverige. Se flere billeder fra boligen på Marcus’ Instagram @zepr_

Mest læste lookbooks

Follow us

image of ipad

Træt af tunge kataloger og dyre boligmagasiner

...Så modtag vores nyhedsbrev let og gratis. Bliv opdateret med nye trends, lookbooks, tips, shopping, boligreportager, designhuse etc.