I Anders Barslunds 50'er-villa er farverne nøje udvalgt

Ny magi opstod, da arkitekten Anders Barslund overtog arkitekten Olaf Hansens hus fra 1950. Huset med de mange fine, modernistiske aftryk var den helt rigtige legeplads til nye eksperimenter med farver og rum.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Ny magi opstod, da arkitekten Anders Barslund overtog arkitekten Olaf Hansens hus fra 1950. Huset med de modernistiske aftryk var den helt rigtige legeplads til nye eksperimenter med farver og rum.

Huset er tegnet og bygget i 1950 af arkitekten Olaf Hansen, der selv boede her. Det bærer huset meget præg af.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Et nyt køkken i samme stil som det gamle er bygget op i det, der tidligere var en kombineret hall og forstue med pejs. Køkkenet ligger nu i åben forbindelse til stuen. 

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Ikke mindst i farvevalget har 1950’ernes arkitektur været en stor kilde til inspiration. I dette hus er helt hvide vægge, som vi danskere ellers sværger til, nemlig totalt fraværende. 

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Trappen til førstesalen er også flyttet, og Olaf Hansens oprindelige trappe er erstattet af en ny, som på mange måder i langt højere grad signalerer 50'er-arkitektur med de lyse balustre og det blanke, sorte gelænder. 

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Netop trofastheden mod sjælen i det oprindelige hus, som Olaf Hansen tegnede og byggede for næsten 65 år siden, har været det allervigtigste for arkitekt Anders Barslund igennem renoveringen.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Artiklen er lavet i samarbejde med Danske BoligArkitekter. Find inspiration til dit eget byggeprojekt blandt flere hundrede projekter, der alle er beskrevet og illustreret på danskeboligarkitekter.dk

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

En seriøs forelskelse

Arkitekt Anders Barslund har et ’crush’ på den modernistiske arkitektur, som slog igennem herhjemme i 1940’erne og 1950’erne.

Og så er han vild med at bruge farver. Vel at mærke farver, der er valgt med omtanke. Så da han for et par år siden overtog huset i Sorgenfri nord for København, var banen kridtet op til, at han kunne gå i gang med at prøve sine ideer af.

Huset er tegnet og bygget i 1950 af arkitekten Olaf Hansen, der boede her til sin død i 2010. Det er et hus med utroligt mange kvaliteter, som tydeligt bærer præg af, at en arkitekt har tænkt over tingene fra starten.

Anders Barslund nævner begejstret det fine japansk inspirerede indgangsparti, som er typisk for efterkrigstidens arkitektur, der netop hentede meget inspiration fra Japan. 

Læs også: Se flere billeder af Anders Barslunds hus her

Og inde i huset lovpriser han de indbyggede skabe, som vi i dag skal betale svimlende summer for, hvis vi skal have noget i blot tilnærmelsesvis samme kvalitet.

Derfor har de fleste af husets skabe også overlevet den omfattende ombygning, som huset trods alt har gennemgået. For indrømmet, indretningen passede ikke helt til en moderne families behov i 2014.


Flere rum i rummet

Set fra vejen ser huset stort set ud, som da det blev bygget. Men indvendig er der sket markante ændringer.

Et nyt køkken i samme stil som det gamle er bygget op i det, der tidligere var en kombineret hall og forstue med pejs. Køkkenet ligger nu i åben forbindelse til stuen. 

Trappen til førstesalen er også flyttet, og Olaf Hansens oprindelige trappe er erstattet af en ny, som på mange måder i langt højere grad signalerer 50er-arkitektur med de lyse balustre og det blanke, sorte gelænder. 

Netop trofastheden mod tankerne bag og sjælen i det oprindelige hus, som Olaf Hansen tegnede og byggede for næsten 65 år siden, har været det allervigtigste for arkitekt Anders Barslund igennem hele renoveringen.

Masser af faver

Ikke mindst i farvevalget har 1950’ernes arkitektur været en stor kilde til inspiration. I dette hus er helt hvide vægge, som vi danskere ellers sværger til, nemlig totalt fraværende. 

Egentlig var det en orange væg i stuen, som satte arkitekten i gang med at eksperimentere med farvevalget. Den gamle arkitekt Olaf Hansen havde nemlig også sans for farver.

I dag er væggen således stadig orange, malet i den ret heftige Charlotte’s Lock fra det navnkundige engelske malerfirma Farrow & Ball, som Anders Barslund sværger til.

- Væggens farve er inspireret af tegltagene på andelsboligerne på den anden side af vejen, for når man skal finde en farve til et rum er det altid en god idé at kigge ud af vinduet og se på farverne udenfor. På den måde skaber man en tæt forbindelse mellem ude og inde, fortæller Anders Barslund.

Han begræder danskerne trang til at bruge hvidt overalt. Røde og gule mursten bliver i stor stil pudset over med hvidt i disse år, og indvendigt har vi også en tendens til at bruge for meget hvidt.

Læs også: Se flere af arkitekt Anders Barslunds projekter her

Anders Barslund kalder det ”hellerupficering” med en let hentydning til, at vi alle gerne vil bo i noget stort og hvidt.


– Det er synd, for de berømte danske modernistiske arkitekter som Finn Juhl og Arne Jacobsen var jo netop ikke bange for at bruge farver. Finn Juhl malede fx lofterne i sit hus i forskellige farver, siger Anders Barslund.


Fakta om ombygningen

Familien fik: Indvendig ombygning med ny grundplan i stueetagen, nyt sildebensparket i stuer og køkken, hall med ny trappe til førstesal, 2 terrassedøre i stuen, snedkerbygget køkken i 1950’er stil, 2 nye badeværelser, akustiklofter, nye radiatorer i gammel stil, ombygning af eksisterende garage til tegnestue.

Materialevalg indvendigt: Sildebensparket i eg fra Timberman, køkkenelementer samt badskabe i valnød bygget af snedkermester Peter Klint, trappe fra Gelsted Tømrer og Snedker, radiatorer fra Brenner Atol, vægge og paneler malet med farver fra Farrow & Ball. 

Byggepris: Ca. 1.8 mio. inkl. ombygning af garagen 

Fakta om Danske BoligArkitekter
Denne boligreportage er blevet til i samarbejde med Danske BoligArkitekter. Du kan finde inspiration til dit eget byggeprojekt blandt flere hundrede projekter, der alle er beskrevet og illustreret på danskeboligarkitekter.dk

Mest læste lookbooks

Follow us

image of ipad

Træt af tunge kataloger og dyre boligmagasiner

...Så modtag vores nyhedsbrev let og gratis. Bliv opdateret med nye trends, lookbooks, tips, shopping, boligreportager, designhuse etc.