60’er-hjem med kunst og nordiske toner

Ingredienserne i Connis hjem er stringente linjer og stilrent design. En perfekt kombination, som fremhæver boligens smukke arkitektur. Kom med indenfor.

Ingredienserne i Connis hjem er stringente linjer og stilrent design. En perfekt kombination, som fremhæver boligens smukke arkitektur. Kom med indenfor.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

I parrets soveværelse er den ene væg malet i en støvet grå farvet, som komplimenterer de sarte nuancer i rummet.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

I stuen har familien en reol med masser af farverige bøger, der bryder med den simple indretning. Det perfekte sted for læsehæste. 

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Connie har en stor svaghed for unikakunst. Hendes yndlingskunstnere er Michael Kvium, Mie Olise Kjærgaard og Cathrine Raben Davidsen.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Connie og hendes familie elsker at tilbringe tid sammen i det lyse køkken, hvor der er masser af plads til at forberede alverdens festmåltider.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Et af Connis indretningstip er at male en enkelt væg i hjemmet. Det har hun gjort her i køkkenet, som skaber en smuk kontrast til de hvide flader.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

De sarte farver går igen i alle rum og bidrager til en behagelig atmosfære. 

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Store glasvinduer indrammer familiens spisestue og skaber en smukt lysindfald.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Stilrent familiehjem 
Tæt på Århus bor Conni med sin mand og deres to børn i et charmerende hus på 157 kvadratmeter. Familien overtog huset for 10 år siden og vidste allerede med det samme, at de ønskede at bevare husets orginale detaljer og smukke arkitektur.

Læs også: Familieidyl i det hippe Nordvest-kvarter

Indretningen er tværtimod Connis egen fortjeneste. Alle boligens rum har hun indrettet med få møbler og interiør i sarte farver, som skaber en behagelig og rolig atmosfære.

For at skabe kontrast til den nordiske og minimalistiske indretning har Connie valgt at dekorere væggene med farverig kunst, som tilfører de forskellige rum liv og personlighed. 

Hvordan vil du selv beskrive din stil?
Min stil er enkel, nordisk og moderne. Jeg trives bedst i et roligt miljø og fortrækker af samme grund møbler i farverne sort, hvid, grå og egetræ. 

Hvor finder du inspiration til din indretning? 
Jeg finder en stor del af min inspiration på Instagram og på Pinterest, men selvfølgelig også gennem diverse interiørmagasiner.

Hvad er dit ultimative drømmekøb til din bolig?
En masse unikakunst! Jeg er specielt vild med kunstnerne Michael Kvium, Mie Olise Kjærgaard og Cathrine Raben Davidsen. Af møbler har jeg altid ønsket mig en Flagline-stol af Wegner. 

Læs ogsåI Mettes drømmehjem går design og detaljer hånd i hånd

Hvad er dine tre bedste indretningstip?

1. Tag stilling. Hvem er du? Hvad står du for? Og hvad ønsker du, at din bolig skal afspejle? For mig er de mest inspirerende boliger dem, hvor man fornemmer en bagvedliggende stillingtagen. 

2. Belysning. Lys er et vigtigt element i alle hjem og er afgørende for, hvordan det enkelte rum opleves. Det samme er lampens design, som er et helt kapitel for sig. Personligt har jeg en kæmpe svaghed for italienske lamper fra Artemide og Floss. 

3. Maling. En malet væg giver en gigantisk effekt og er en forholdsvis billig og nem måde at forny et rum på. I vores hjem har vi malet en væg i soveværelset og en i køkkenet. Væggene skaber en dybde og tilfører samtidig noget kant. 

Om Conni
Conni er 42 år og bor i huset bor sammen med sin mand, Martin, og deres to børn. Du kan se mere af Connis skønne hjem på hendes Instagram-profil @hjemoghus.

ANDRE LÆSER NU

  • Indlæser...

Mest læste lookbooks