Rustik luksuslejlighed med fritstående bad

Susans københavner-hjem er indrettet i en rå, industriel stil, som man ikke finder andre steder. Kom med indenfor og lad dig forføre af den unikke luksuslejlighed lige her. 

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Rå materialer, smukke detaljer og kreative løsninger danner rammen om Susan og hendes mands hjem. Kom med indenfor i det unikke hjem.

Feminine farver og rå elementer skaber en unik stemning i parrets hjem. Over sofaen har de lavet deres egen hylde, hvor der er plads til skønne planter og diverse nips.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Køkkenet er et af Susans yndlingsrum, hvilket ikke er svært at forstå, når man ser det.  

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Spisebordet står centralt placeret lige ud for hjemmets skønne karnap, som er med til at skabe intimitet i rummet.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Ovenover det lækre, rå plankebord hænger en elegant lysekrone, som tilfører indretningen pompøsitet. 

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Børneværelset er selvfølgelig heller ikke blevet snydt for parrets kreative evner. Herinde hænger et fantastisk, rosa prinsessenet, som er pyntet med masser af puder.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Parrets badeværelse er indrettet med et fritstående badekar af træ, som passer perfekt ind i deres industrielle indretning. 

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Det er kun fantasien, som sætter grænser, når man skal indrette sig. Susan og hendes mand har for eksempel anvendt en spand som håndvask. 

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Messingdetaljer såvel som grå vægge forbinder samtlige rum i hjemmet og er med til at give indretningen et luksuriøst og eksklusivt look. 

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

I soveværelset har parret malet væggen i en mørk, grøn farve, som skaber en smuk kontrast til de lyse nuancer. 

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Selv Susans tøjstativ er blevet tilpasset parrets indretningsstil, hvor yndlingstøjet fint vises frem.   

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Renovering fra A-Z

For snart et år siden flyttede Susan og hendes mand ind i den 140 kvadratmeter store lejlighed på Amagerbro, som krævede en klat maling og en kærlig hånd. Gulvene blev revet op, renset og lagt på ny, og badeværelset blev etableret i et rum, der engang var køkken.

Læs også: Christina Dueholms pastelfarvede drømmehjem på Østerbro

I dag har parret fået præcis den stil og stemning, de drømte om. Alligevel er de ikke færdige med at indrette deres hjem, da de har mange flere boligdrømme, som langsomt realiseres én for én. For som de selv siger, skal der også være plads til børn og familiehygge mellem boligprojekterne. 

Hvordan vil du selv beskrive jeres indretningsstil?

Jeg vil beskrive vores stil som rå, kontrastfyldt og let boheme.

Hvilket er dit yndlingsrum/sted i din bolig?

Mit store, dejlige køkken-alrum. Jeg elsker mit hjemmelavede murstensgulv, som jeg glæder mig over hver eneste dag. Rummet er blevet et sted, hvor vi laver alt. Her forbereder vi dagens måltider, snakker om hinandens dag, leger med børnene og hygger med vores gæster. 

Hvor finder du inspiration til din indretning?

På Pinterest og Instagram. Følger man de rigtige profiler på Instagram, kan man blive ekstremt inspireret, men jeg synes også, at inspirationen lider en stille død, når alle laver nøjagtig det samme. På Pinterest er inspirationen ubegrænset, og jeg bliver helt ør i hovedet bare efter femten minutter i inspirations-mekka. 

Læs også: I Mettes drømmehjem går design og detaljer hånd i hånd 

Hvad er dine tre bedste indretningstips?

1. Brug kontraster. Miks for eksempel nyt og gammelt, råt og elegant og lyst med mørkt. Det skaber en fin balance i hjemmet, når man bruger det rolige til at nedtone det vilde.

2. Grønne planter. Jeg er selv hoppet med på den tilbagevendte trend med stueplanter. Det giver så meget i indretningen - både syns- og stemningsmæssigt.

3. Mønstret tapet! Det går aldrig af mode for mig, og heldigvis er det jo vendt stærkt tilbage. Det kan peppe ethvert rum op. Og hvis man synes, at det bliver for meget, kan man blot sætte det op på enkelt væg. 

Om Susan
Susan er 27 år og bor i lejligheden med sin mand og deres barn på Amagerbro. Du kan se flere billeder af parrets skønne hjem på Susans Instagram-profil @susliving.

Mest læste lookbooks

Follow us

image of ipad

Træt af tunge kataloger og dyre boligmagasiner

...Så modtag vores nyhedsbrev let og gratis. Bliv opdateret med nye trends, lookbooks, tips, shopping, boligreportager, designhuse etc.