Fortiden er tilbage

Vi elsker alle designs fra de danske arkiver. Danske firmaer relancerer klassikerne som aldrig før!

På kun 3 år har &tradition formået at relancere en lang række møbler. Det hele startede med Verner Pantons Flowerpot, og i dag rummer porte følgen flere designs fra Arne Jakobsens skitser, herunder Bellevue lampen designet i 1929. Se mere andtraditition.com

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Ox Chair er indbegrebet af maskulinitet. Med sin stramme formgivning har Wegner skabt den ultimative hvilestol, der med sin skulpturelle tyngde er lidt af en cliffhanger. Siden sin fødsel i 1960 har Ox Chair naturligt nok været på ikonlisten over møbel-must-haves. Se mere www.erik-joergensen.com

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Fritz Hansen er synonym med danske designklassikere. Alle kender Ægger og Svanen af Arne Jakobsen. 7'er stolen er igennem årene blevet reproduceret i en lang række træsorter, som hele tiden er med til at forny synet på designikonet. www.fritzhansen.com

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Gubi har næsten opbygget hele virksomheden omkring relanceringer af klassikere fra fortiden. Safari Chair designet i 1965 af Jens Quistgaard blev sat i produktion igen i 2010. www.gubi.com

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Verner Pantons mønstre og ikke mindst Flowerpot lampen fra 1969 (i dag i produktion hos &tradition) er blandt hans bedst kendte. Trykket "Geometri" fra 1960'erne blev oprindeligt benyttet på overflader i Astoria Hotel. Trykket er netop lanceret på køkkenoverflader hos Kvik. www.kvik.dk

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Grete Jalk er for mange nok et ukendt navn, men ikke desto mindre, er hun en af Danmarks mest velrenommeret designkvinder gennem tiderne. I 2008 satte Lange Production heldigvis hendes prisbelønnede GJ Chair. www.langeproduction.dk

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Poul Henningsens lamper drømmer mange om at få ind i stuerne. Lampen opnåede, med markeringen af 50-året for PH5 i 2008 og lanceringen af 6 nye farver, nye højder. Pludselig så man lampen over spisebordet hos mange designglade unge mennesker. www.louispoulsen.com

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

 

50'erne og 60'erne er trendy som aldrig før. Flere og flere danske firma kigger tilbage i de gamle designeres tegninger og relancerer igen og igen de gamle klassikere. Og vi elsker det! Ikke kun i Danmark, men hele verden, klapper i hænderne over designs fra de danske arkiver.

Hvad er det ved fortidens designs, der 60-70 år efter, stadig kan vinde Internationale designpriser og få os, forbrugerne, til at juble igen og igen? Alle vil have klassikerne! Mange bruger gerne mange penge på indretningen, men vi vil også gerne være sikre på vores valg. Tidløst design og kvalitet, som vi ved også holder om 10 år. Risikovilligheden er en faktor både hos forbrugeren og producenten. Begge satser på det sikre!

Flere danske virksomheder, bygger hele deres kollektion op udelukkende af gamle klassikere, andre ser mulighederne i enkelte udvalgte, som igen sættes i produktion. Fælles for dem alle, er dog, at de gør en stor dyd ud af at relancere så tæt på de originale som muligt. Ikke alt er tilladt i dag, f.eks. kan brugen af bestemt træsorter, være problematisk.  

 

ANDRE LÆSER NU

  • Indlæser...

Mest læste lookbooks