Bo i en ombygget skurvogn - se her hvordan

Kig på den her skurvogn og glem alt om cirkusfolk og arbejdsmænd. Det rullende feriehjem er fuld af gode indretningsideer lige til at stjæle - hvis du selv bor på få kvadratmeter. 

Der er vinduer i forskellig højde og størrelse hele vejen rundt i vognen, men kun i køkkenet er vinduet så lavt placeret og stort, at folk udefra kan kigge ind.  De øvrige vinduer er ret smalle eller placeret højt oppe, enddog i loftet, for netop at få lys ind uden at give køb på privatlivet.  

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Køkkenet er overraskende stort med god bordplads, gaskomfur, stort køleskab og sågar med vinreoler. Det mørke trægulv og de sortmalede køkkenfronter giver associationer til en kabys.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Spisepladsen og sofadelen er indrammet af skabe med masser af opbevaringsplads - ligesom siddebænken selvfølgelig har opbevaringsplads under sædet. 

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Soveværelset  er den ene af vognens to hemse. Her fungerer en hylde både som vindueskarm og natbord. Vinduer på alle sider sikrer, at der både er morgen- og aftensol. 

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Måske der er skjulte muligheder i din trappe, eller den du tænker på at få lavet. Hvorfor ikke som her lave en garderobe under trinene eller lave skuffer, der kan trækkes ud af hvert trin? Her er trinene også så bredde, at de er gode at sidde på. 

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Der er ikke tale om et velværerum med spaoplevelser, men om et badeværelse, der byder på den mest nødvendige sanitet. Her er tørcloset og vaskearrangement med medicinskab ovenfor og plads til toiletgrejet nedenunder. 

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Når det er spisetid slås et eller to plader op og sættes fast på kroge, mens spisebordsstolene slås ud. Efter maden bliver borde og stole slået sammen igen for at skabe mere bevægelsesrum i vognen. En ide der med fordel kan adopteres, hvis dit køkken er småt, og du gerne vil spise derude, men ikke umiddelbart har plads til bord og stole. 

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Når det er ferie, tager det ikke mere end to sekunder at hægte huset på en bil og køre ud i det blå. 

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Jo færre farver du mikser på få kvadratmeter, des større vil rummet virke. Her  er basen hvid, sort og træ kombineret med tekstiler i rødgyldne farver. Havde alt været hvidt i hvidt ville rummet syne større, men knap så personligt og hyggeligt. 

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Brændeovnen i hjørnet er eneste varmekilde, men også effektiv nok til de bare 20 kvadratmeter, som skurvognen er på. 

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Måske der er skjulte muligheder i din trappe, eller den du tænker på at få lavet. Hvorfor ikke som her lave en garderobe under trinene eller lave skuffer, der kan trækkes ud af hvert trin? Her er trinene også så bredde, at de er gode at sidde på. 

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

En høj væg ved siden af trappen op er ideel til at skabe privatliv på en hems og børnesikre de højt placerede kvadratmeter. Væggen skjuler også rod på hemsen, men vælger du den høje vægløsning, så sørg for at have vinduer ved hemsen, da det ellers kan  blive en meget mørk hule. 

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Hvad gør du, når kvadratmeterne er alt for små til alle dine møbler og gode ideer?

Tag et kig på den her skurvogn på bare 20 kvadratmeter og bliver inspireret til at rydde op, skære unødvendigt inventar og nips fra og tænker i indretning med flere funktioner.

Se også: Udnyt pladsen byg et rum i boligen

Takket være hemse, borde, der kan slås op og ned, stole, der kan klappes sammen, trappetrin med opbevaring og indbyggede skabe er der plads til to soveværelser, et stuemiljø, en spisestation, et badeværelse og et køkken med god bordplads, køleskab, komfur og sågar en vinreol. Kodeordet er altså multifunktionelle møbler og optimal rumudnyttelse. 

Skurvognen består egentlig af en trailer, hvor der er bygget en kasse i træ ovenpå. Kassen er lavet så høj, at der indendøre er halvanden etage i form af to hemse i hver ende af vognen.

Se også: Den enkle vej til raffineret stil - på lidt plads

Faktisk kræver det ikke mere end 2,5 meter til loftet, før du kan tænke i at lave en sovehems og på den måde som i skurvognen frigive plads nedenunder til andre formål. 

Det er tegnet og indrettet af Arkitekt: Andrew & Gabriella MorrisonLink

ANDRE LÆSER NU

  • Indlæser...

Mest læste lookbooks