Mit hjem er vores bedste designerhotel

De brugte et halv år på at gennemrenovere deres imponerende herskabslejlighed på hele 320 m2. Rummelighed, varme og eksklusive detaljer var i fokus.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Et af de første rum, der møder én, når man træder ind i lejligheden, er spisestuen. Det store bord, som er specieldesignet i Berlin, har fået selskab af tre stole fra Arper på den ene side og en Walter Knoll-sofa på den anden side. 

I lejlighedens entre er de klassiske, herskabelige detaljer bibeholdt. Det ternede gulv og den smukke radiatorskjuler står i flot kontrast med lysekronen fra Moooi

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Det sorte køkken står i god kontrast til de hvide vægge og smukke sildebensparketgulve. De høje barstole er fra Walter Knoll og giver en afslappet stemning i køkkenet. 

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Parret går op i vin og holder sin flasker på de rigtige temperaturer med indbyggede vinskabe fra Gaggenau. 

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

I spisestuen hænger to malerier af Simon Keenleyside samt ét af Neil Farber på den lange væg og tilfører spisestuen et farverigt touch. Over det massive træbord, som vejer 400 kg, hænger en smuk, let lampe fra Moooi. 

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

En stor del af lejlighedens charme skyldes de gamle, bibeholdte dobbeltdøre, som giver lejligheden et unikt mix af nyt og gammelt. I hjørnet står en thailandsk antikvitet, som stammer fra tagryggen af et buddhistisk tempel. 

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Fra spisestuen kan man gå direkte ind i stuen, hvor specielt det store bløde mohair-tæppe er med til at sætte stemningen. 

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Det bløde tæppe, det røde sofabord fra Cappellini, stolene fra B&B Italias subbrand Maxalto og sofaen fra Flexform indbyder alt sammen til hygge og afslapning. 

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

De store rum ligger i flot forlængelse af hinanden og giver en åben, indbydende fornemmelse. 

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Den grønne sofa fra italienske Baxter og de store skulpturer fra en rejse til Thailand giver rummet et orientalsk touch. Bordet er også fra Baxter, mens den minimalistiske læselampe er fra Axo Light.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Overfor den grønne sofa er en indbygget reol, som rummer alt fra designbøger til cigarkasser og god whiskey. Lænestolen Liu er fra Meridiani.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Lejlighedens bagerste værelse er soveværelset, hvor sengen er fra Dux, bordene fra Maxalto og tæppet fra Ikea. Igen er stilen minimalistisk, men varm på grund af det bløde farvevalg. 

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Hvem drømmer ikke om et walk-in-closet med god plads til både tøj, sko og tilbehør? Lejlighedens walk-in-closet er delt op i en herre- og dameside. 

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Det sorte skrivebord er fra Gubi, kontorstolen fra Eames og skrivebordslampen fra Bestlite. Langs væggen står de ikoniske USM Haller-reoler, og over dem hænger Andy Warhol reproduktioner. 

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Badeværelses blikfang er de skinnende, mørke mosaikker fra Evers. Igen er der god plads til ro, velvære og fordybelse med hele to brusere fra Hansgrohe. 

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter
Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Det første, man bider mærke i, når man træder ind i den store herskabslejlighed er, at der er meget højt til loftet. Derefter mødes man af en exceptionel god stemning og en varm afslappethed, som leder tankerne hen på lækre hoteller i London, Stockholm og New York. Her emmer simpelthen af overskud og god karma.  

Detaljeorienteret renovering
Christian Degner-Elsner er iværksætter til fingerspidserne, så da han i 2010 solgte sin succes-virksomhed, Oliver´s Petfood, dedikerede han i stedet al sin tid til indretningen og renoveringen af den nye lejlighed i det Indre København.

320 m2 blev sat i stand fra ende til anden, og det blev gjort minutiøst med fokus på hver en detalje. ”Vi brugte virkelig lang tid på at finde frem til vores helt egen stil,” fortæller Christian. ”Vi ville først finde ud af, hvilken feeling lejligheden skulle have og derefter, hvordan lejligheden skulle indrettes. Vi allierede os med professionelle folk, som kunne hjælpe med at istandsætte den, og indretningsarkitekter, som kunne hjælpe med at indrette.” 

Kontor og hjem i ét
Christian havde altid drømt om en rigtig herskabslejlighed, hvor der både var plads til at bo og arbejde. Derfor har han også indrettet en af de store stuer til kontor. Det er et af hans yndlingssteder i lejligheden. ”Jeg elsker at sidde derinde og kigge ud på gaden og få idéer,” siger han.

LÆS OGSÅ: Rustik og minimalistisk indrettet luksushus ved havet

 

”Mit arbejde er meget drevet af lyst, da jeg er iværksætter, så jeg har brug for gode rammer på mit kontor, og det har jeg fået her.” Nu har Christian startet en ny virksomhed, Essential Foods, og den bliver drevet fra det unikke hjemmekontor. 

Et andet yndlingssted i lejligheden er køkkenet, hvor han og hustruen Maria nyder at drikke morgenkaffe sammen. ”Maria har sit helt eget hjørne ved køkkenbordet, hvor hun elsker at sidde og nyde stemningen og morgenkaffen,” fortæller Christian.

Udenlandsk design
Stuerne bindes smukt sammen med de ens lamper fra Axo, det lyst-malede trægulv og de store vinduespartier ud til den travle gade. Den enorme lejlighed indeholder spændende kunst i hvert rum, som giver en helt særlig stemning.

LÆS OGSÅ: Huset med malerisk pool og terrasser i flere niveauer

”Vi går meget op i, at vores ting skal være komfortable, men samtidig lækre,” fortæller Christian. ”Og selvom jeg er vild med dansk design, så har vi faktisk mest tysk og italiensk design i vores lejlighed. Det er ubevidst, at vi er gået udenom de danske designere, men måske handler det om at skille sig ud. Vi kan godt lide at indrette os unikt. Hvis jeg skulle beskrive vores stil, ville jeg sige minimalistisk og maskulin med feminine detaljer. Og du må meget gerne citere mig for det feminine, så bliver min hustru glad,” smiler Christian. 

Hotelinspiration
Christian og Maria rejser meget, og det er også på deres mange ferier, at de bliver mest inspireret til deres boligindretning. ”Jeg samler på gode oplevelser, og dem har jeg haft mange af på hoteller rundt omkring i verden,” fortæller Christian.

”Vi kender alle sammen den stemning, som der tit er på hoteller. Den ville vi gerne prøve at ramme. Derudover er vi også inspireret af de farvetemaer, som vi har set på vores yndlingshoteller. Jeg er meget glad for Bulgari i Milano og Soho House i Berlin. Lydmar Hotel i Stockholm er lige vores stil, og vi elsker at komme der. 

Når vi er på et fedt hotel, suger vi til os og registrerer, hvordan de har indrettet sig. Den stemning og feeling, der er på hotellerne, prøver vi så at få frem i vores eget hjem.”

Enten eller
Christian og Marias perfektionisme og sans for detaljerne skinner blandet andet igennem ved valg af belysning, som alle steder i lejligheden kan justeres op og ned – så den rette stemning kan skabes. På samme måde er højtalerne diskret installeret over alt, så blød loungemusik kan høres i alle rum. ”Hvis vi gør noget, så gør vi det ordentligt. Jeg gider ikke gøre noget halvt – det er enten eller. Også når det gælder vores bolig,” fortæller Christian, som også gerne venter på de rigtige løsninger eller møbler: ”Vi mangler lidt kunst på væggene nogle steder, og så vil jeg gerne have en lille sofa i køkkenet”. Men det kommer selvfølgelig først, når parret har fundet det helt rigtige. 

Christians råd, når du skal indrette og renovere din lejlighed:
1. Brug tid på at overveje din stil, for din indretning skal være noget, som du kan lide at bo i. Når du har fundet frem til din egen stil, så hold dig til det. Det er nemt at lade sig påvirke af et eller andet spur of the moment.

2. Konsulter professionelle folk og få dem til at hjælpe dig. Det er jo noget af et projekt at renovere en lejlighed, så vær ikke bange for at bede om hjælp.

3. Det er de færreste, de kan købe dyre designermøbler til en hel lejlighed på én gang. Invester i lidt ad gangen - lækre og ordentlige ting, som du kan sætte pris på og glæde dig over.

4. Husk, at du skal bo i det, så vær sikker på, at du kan bruge de ting, som du indretter dig med. Det skal kunne tåle at blive brugt. 

LÆS OGSÅ: Luksusbolig: Kunstig sø, egen pool og skæve niveauer

 

Follow us

image of ipad

Træt af tunge kataloger og dyre boligmagasiner

...Så modtag vores nyhedsbrev let og gratis. Bliv opdateret med nye trends, lookbooks, tips, shopping, boligreportager, designhuse etc.