Tips fra stylisten: Sådan finder du din stil

Boligstylist Katrine Martensen-Larsen, giver dig her et par gode tips til, hvordan du sætter dit personlige præg på dit hjem.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Katrine Martensen-Larsen, der er boligstylist og kendt fra DR-programmet Skattejægerne, giver dig her sine bedste råd. 

Det kan være svært at skabe sin egen helt personlige stil og uden at blande for mange stilarter sammen. Er du til det enkle – lidt maskuline, kan det være, Tom Dixons sorte møbler og metalliske accessoires er noget for dig. Foto: Tom Dixon

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Er du den romantiske type, der er til mørkt træ og gamle loppefund, kan du måske finde inspiration i Hübsch’ univers. Krukkerne er fra Tikøb antik i Charlottenlund.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Vælg hellere færre, men gode ting i din indretning og forsøg at holde dig til en træsort. Det skal selvfølgelig heller ikke blive for kedeligt, så lad elementer, som her den sorte farve, bryde dine mønstre. Se mere om produkter her Bloomingville

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Når du skal finde din stil, kan du starte med at tage udgangspunkt i det, du bor i, og trække nogle tråde fra arkitekturen med ind i indretningen. Her er det barok-inspirerede møbler og tilbehør. Sofabord og lænestol er fra Andtradition.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Den bløde, feminine stil er smuk at bryde med lyst træ som her. Foto: Fritz Hansen, Bloomingville og Hübsch

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Er du til eksklusive møbler og rene linjer, kan du gå efter møbler som disse fra Fritz Hansen. De små sjove accessoires – som gevirerne her fra Broste Copenhagen – kan være med til at understrege stile. Se katalogerne fra: Erik jørgensen -  Broste Copenhagen

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Små samlinger i hjemmet er en god måde, hvorpå du kan sætte dit personlige præg. Det kan for eksempel være glas som her. Se kataloget fra House Doctor 

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Tæpper og puder kan være med til at skabe en hyggelig stemning og gøre din indretning mere personlig. Ønsker du et strejf af østen i din indretning, kan du vælge brændte farver som her. Foto: Hübsch

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Brug masser af tid på at kigge i magasiner og lookbooks og gå på opdagelse i interiørbutikker, når du skal finde din egen personlige stil og blød op med tæpper eller andre accessoires som her. Foto: Fritz Hansen, Hübsch og Housedoctor

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Lad dig inspirere af et møbels form som her og gør det til et gennemgående element i din stil. Produkter fra Bloomingville og Hübsch

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Det kan være svært at finde ud af, hvor du skal starte, hvis du skal indrette et nyt hjem eller ønsker en makeover af det gamle. For hvordan finder du lige den helt rigtige og personlige stil?

Katrine Martensen-Larsen, der er boligstylist og kendt fra DR-programmet Skattejægerne, giver dig her sine bedste råd. 

Tag udgangspunkt i boligen
Når du skal finde din stil, kan du starte med at tage udgangspunkt i det, du bor i, og trække nogle tråde fra arkitekturen med ind i indretningen. Hvis du bor i noget med særlige karakteristika, så brug det som udgangspunkt. Kig på, hvilken tidsperiode din bolig er fra, og hold dig nogenlunde til denne. Bor du eksempelvis i et hus, der er tegnet i 1950’erne, så vælg møbler, der også er tegnet i denne tidsperiode, eller som er nye, men har stærke referencer til tidsperioden.

SE OGSÅ: Shopping-tip: Gå efter godt håndværk i træ

Et eksempel kunne være Børge Mogensens og Hans J. Wegners møbler tegnet til FDB, eller nogle af dem, Coop igen har sat i produktion. Bor du i Funkis, er det fedt at bo med noget i Bauhaus-stil – eksempelvis nogle Kaiser Idell lamper.

Pas på med at gøre et 1950’er hus til en villa i palæstil. Det er dømt til at mislykkes, og der er ikke noget værre end folk, der lægger sortglaserede tegl på et gult murstenshus i et parcelhuskvarter, eller der – i et hus, der ikke er født med sprossevinduer – udskifter vinduerne til nogle med kunstige sprosser. 

Lad dig inspirere
Brug masser af tid på at kigge i kataloger og lookbooks og gå på opdagelse i interiørbutikker. Kig på eksklusive restauranter, hoteller og showrooms – her er ofte masser af inspiration at hente. Når du har forelsket dig i et møbel, der passer ind i dit hjems stilperiode, så tag udgangspunkt i det og udbyg derfra.

Rene linjer
Vælg hellere færre, men gode ting i din indretning. Og køb gerne møbler på auktion.

Forsøg også at holde dig til en bestemt træsort. Det kan nemlig være svært at blande ask, valnød, mahogni og kirsebær og få et vellykket resultat. Sortbejdset træ fungerer ofte rigtig godt, men undgå møbler lavet af laminat – de har et ”tarveligt” udtryk.

Tag dig tid
Et personligt hjem bliver ikke skabt på en enkelt weekend. Det kræver tid, og skal være under forandring. Har du en skøn dag, en dejlig ferie eller på anden måde en fed oplevelse, så køb en ting med hjem. Det vil glæde dig, hver gang du ser på den. Det forsøger jeg flittigt at huske mig selv på. Og det behøver ikke at være en dyr ting. 

Skab personlige samlinger
Små samlinger i hjemmet er en god måde, hvorpå du kan sætte dit personlige præg. Hvis du for eksempel synes, at kander har en skøn form, så saml på kander. Det er også meget sjovere at gå på loppemarked, hvis du samler på noget - så er der en jagt i det. Lågkrukker eller keramik er også en sjov ting at samle på.

Nips og pynteting vil jeg dog ikke anbefale, at man køber for mange af på en gang eller for mange af i et bolighus. Det er langt mere personligt, hvis de bliver stykket sammen fra rejser, forskellige butikker, loppemarkeder, arvestykker, gaver og så videre.

Du kan få mere inspiration fra Katrine ved at følge hende på Instagram eller på hendes blog kmldesign.dk  

SE OGSÅ:  Sådan indretter du dig til mere plads

Mest læste lookbooks

Follow us

image of ipad

Træt af tunge kataloger og dyre boligmagasiner

...Så modtag vores nyhedsbrev let og gratis. Bliv opdateret med nye trends, lookbooks, tips, shopping, boligreportager, designhuse etc.