DIY: Sådan laver du et skrivebord med bogkasser

Sig velkommen til vores nye DIY- og makeover-ekspert Mille Grath. Hun vil fremover inspirere jer med gør-det-selv-projekter og kreative ideer. Lige fra store makeover-projekter til små kreative ideer, som man kan hygge sig med i weekenden.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Det færdige skrivebord med bogkasser og Mille Grath. Vil du se mere af hvad Mille har lavet kan du besøge hendes blog SONOMA SEVEN

Alle materialer er købt i byggemarked. Vi brugte to gamle bukke fra IKEA som "bord" da vi arbejdede med den grove del. Vi fræsede ud til bagbeklædning samt til hylder.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Dernæst samlede vi vores plader til bogkasser. Her ses det hvor pænt det bliver, når man fræser ud til hylder og bagbeklædning. Det giver et ensartet og færdigt look når man samler det og man undgår på den måde en masse grimme søm, der titter frem.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Hylderne kom i der hvor vi havde fræset ud. De er bare skubbet i og sidder så fint uden søm og lim. Top og bund er ligeledes blevet monteret til møbelet. Begge dele fik 6 skruer hver.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Vi spartlede hullerne til skruer og søm hvorefter vi sleb bogkasserne med sandpapir i hånden inden de fik maling. 

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Bordpladen blev derefter lagt ovenpå bogkasserne og har blot fået to hyldeknægte i den ene ende hvor den "hviler" op af væggen.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

For at slippe for ledninger alle vegne skar vi hul i skrivebordet til to smarte kabelgennemføringer.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Her monteres kabelgennemføringerne så ledninger fra vores skærme, skrivebordslamper og andet elektronisk udstyr skjules under bordpladen. 

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Dette er så det færdige resultat. Det er blevet virkelig godt, vi har fået hver vores ‘reol’ og arbejdsplads. 

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Selvom bordet er langt og stort fylder det ikke særlig meget, hvilket var et krav. Resten af rummet bliver nemlig anvendt som gæsteværelse og garderobe. Reolerne er blevet tilpasset til ringbind og høje bøger, så det hele kan være der.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Arbejdsstation til to
Først viser Mille her hvordan, at du kan lave dit eget cool og rummelige skrivebord med opbevaring, som ikke fylder alverden og ikke koster en bondegård. Men det vil nok være en god idé at alliere sig med en handyman, hvis ikke dine hænder er skruet på til gør-det-selv-arbejde. 

Gør det selv
Så fik min kæreste og jeg endelig taget os sammen til at købe materialer til vores skrivebord og vi er netop blevet færdige med det. Det er bare blevet så godt og præcis som vi gerne ville have det: rummeligt uden at fylde hele værelset.

SE OGSÅ: Kreativ indretning på 45 kvadratmeter

Vores ønske var et langt smalt og hvidt skrivebord med to arbejdsstationer. I stedet for bukke under bordpladen ønskede vi bogkasser således, at vi fik opbevaring til alle vores mapper, papirer, skrivepenne osv. Disse bogkasser skulle have nogle bestemte mål og det kunne man altså ikke lige købe. Så, hvad gør man, når man ikke kan købe det man skal bruge? Man gør det selv! Så det gjorde vi.

Sådan gør du
Vi købte en lang hvid køkkenbordplade i laminat hos Bauhaus. Materialerne til bogkasserne bestod af nogle lange brædder som vi savede til i de rigtige mål, som vi ønskede. Herefter fræsede min kæreste ud til bagbeklædning og hylder og så blev det hele samlet.

Dernæst sleb vi bogkasserne med sandpapir og malede dem hvide. Bordpladen har vi blot lagt ovenpå bogkasserne og sat to hyldeknægte under i den ene side op af væggen. Dernæst savede vi ud til stikkasser således at alle ledninger fra vores skærme og lamper går gennem bordpladen og er gemt væk.

Er der noget jeg (og alle andre?!) er hysteriske med, så er det dælme ledninger. Det er bare grimt. 

Nå, men et violá! Et styks hvidt skrivebord med hele to arbejdsstationer og masser af plads til mapper, papirer og andre dikkedarer. 

Kort om Mille:
Mille er indehaver af interiør- og gør-det-selv bloggen Sonoma Seven Hun er altid i gang med et eller andet projekt i sit hjem. Hun elsker at være kreativ, lave om og kreere nyt. “Det at skabe noget helt fra bunden selv giver mig et kick” siger hun.

Vil du se mere af hvad Mille har lavet kan du besøge hendes blog SONOMA SEVEN

Du kan følge Mille på instagram her 

Mest læste lookbooks

Follow us

image of ipad

Træt af tunge kataloger og dyre boligmagasiner

...Så modtag vores nyhedsbrev let og gratis. Bliv opdateret med nye trends, lookbooks, tips, shopping, boligreportager, designhuse etc.