Lampenyheder fra skandinaviske designere

Vi har fundet forårets fineste lampenyheder anno 2015, som alle er skabt af skandinaviske designere. Her kan du se hvilke lamper og designere du bør holde særligt øje med lige nu. 

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

1. Favoritten Petit Machine bordlampe fra Lindholdt Studio, pris 3.980 kr. 2. Cool & up-coming Bowl bordlampe fra New Works, pris 1.995 kr. ...læs mere i artiklen

3. Simpel og elegant Collar Lamp designet af Sebastian Herkner for GUBI, priser fra 2500 kr. ...læs mere i artiklen

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

4. Transportable Follow Me bordlampe fra Marset, pris 1.195 kr. 5. Elsket af hele familien ORØ Væghængt lampe fra Light of Orø,  pris 1.995 kr.  ...læs mere i artiklen

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

6. Ren leg Cap bordlampe fra Normann Copenhagen, 2.599 kr. 7. Som streger i luften KONCEPT, Z-bar Floor lamp, 3.300 kr. ...læs mere i artiklen

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

8. Jubilæumslampen Collage loftslampe designet af Louise Campbell for Louis Poulsen, 5.495 kr. ...læs mere i artiklen

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

9. Dancing in the moonlight FOG loftslampe designet af Front Design for Zero, fra 3.199 kr.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Du kan lade dig inspirere i galleriet og læse mere dybdegående om lamperne, deres designs, materialer og tankerne bag i artiklen nedenfor.

1. Favoritten
Et af sæsonens bedste bud på lampedesign kommer fra det nystiftede danske designstudio Lindholdt 2014. Lindholdt brødrene har sammen skabt lampeserien Petit Machine Collection som på en og samme tid er både elegant og legende i sit udtryk.

2. Simpel og elegant
En af GUBI’s interessante nyheder denne sæson er designer Sebastian Herkners kreation ad lampeserien Collar Lamp. En serie af simple loftspendler i mundblæst glas og aluminium. Lamperne fås i forskellige størrelser og farver og vil pynte over ethvert spisebord med deres simple og elegante design. Kommer i to størrelser og forskellige farvekombinationer.

SE OGSÅ: Cool lamper til hele boligen

Kollektionen byder på standerlamper, bordlamper, væghængte lamper og en spektakulær loftslampe. Lamperne er udført i lækre materialer og selv afbryderen er der kælet for. Stellet på Petit Machine kan drejes i forhold til både skærm og fod og giver derfor mulighed for at lege med lampens udtryk. 

3. Cool & up-coming
Den cool bordlampe Bowl Tablelamp fra det nystartede danske designstudio New Works er netop blevet lanceret på det danske marked. Den irgrønne kobber lampe med tonet røgfarvet glas sender tankerne hen på et smukt udendørs bål under åben himmel, som udsender et varmt og behageligt lys. Lampens to kontrastfyldte materialer, glas og kobber, giver associationer til gamle lanterne, som også er designets inspirationskilde. 

4. Transportable
FollowMe er navnet på bordlampen fra spanske Marset. Som navnet indikerer er bordlampen transportabel og kan derfor bruges både indendørs og udendørs. Det vil sige, at du kan gribe fat i lampens lille hank i lys eg og tage FollowMe med dig ud på terrassen eller græsplænen og lade den skabe et hyggeligt lys en dejlig sommeraften. Samtidig er den transportable lampe trådløs og batteriet lades op via USB.  FollowMe er skabt i hvid polykarbonat, eg og messing. 

5. Elsket af hele familien
Den lille skulpturelle væglampe Orø i sort lakeret stål blev oprindeligt skabt tilbage i 1969 af Jørn Nicolaysen og kun fremstillet i få eksemplarer til hans nærmeste familie. Sidenhen blev barnebarn Anders Nicolaysen Wraae så forelsket i lampen, at han brugte flere år på at forbedre konstruktion, materialer og farver til nutidige produktions- og kvalitetskrav og lancerede lampen i slutningen af 2014. Orø fungerer perfekt som læselampe eller placeret i en lille gruppering på række i entreen. Lampen udsender et behageligt indirekte lys og de 5 forskudte skærme skaber et ikonisk lysudkast på væggen

6. Ren leg
Cap er en funktionel bordlampe med justérbar skærm. Bag designet står det tyske designduo KaschKasch, der har hentet sin inspiration fra tegneseriefiguren Calimero – den charmerende lille kylling med en æggeskal på hovedet. Det var netop denne æggeskal, der gav dem idéen til Cap lampens store, halvrunde skærm. Den runde form skaber modvægt til det stringente, geometriske design. Cap bordlampen kommer i en smuk midnatsblå farve, som er et forfriskende alternativ til sort.

7. Som streger i luften
Det kan være noget af en udfordring at finde den nye gulvlampe til læsekrogen, arbejdshjørnet eller bare et sted i stuen. Z-bar Floor fra prisvindende KONCEPT er designet så let og elegant, at lampen nærmest virker som streger i luften. Den kan med andre ord glide diskret ind i et hvilket som helst rum, uanset om det er møbleret med arvestykker eller stramme designermøbler. Lampen er bæredygtig, strømbesparende designet i aluminium. Kommer I flere varianter og farver. 

8. Jubilæumslampen
Tilbage i 2005 vakte det stor opmærksomhed da Louis Poulsen i samarbejde med designeren Louise Campbell introducerede Collage lampen verden over. Den velkendte pendellampe kommer nu i anledningen af 10-års-jubilæet i en helt ny serie af douce farver samt en overflade i mat velouragtig finish.

SE OGSÅ: Tips fra stylisten: Sådan finder du din stil

Det giver Collage en helt ny og anden identitet og de spændende skyggedannelser i det tre lags skærmsæt fremtræder på en ny og anderledes eksklusiv måde. Vær med på forårets helt store grønne-trend og vælg Collage i den elegante, mørkegrønne farve. De nye Collage pendler er alle unikt produceret og nummereret. 

9. Dancing in the moonlight
Den mundblæste glaspendel Fog er designet af Front Design for Zero. Fog er inspireret af tåge og ligner en svævende og lysende måne. Lyset fra Fog kommer fra en skjult lyskilde, som skaber en lyseffekt af stigende tåge, da lyset reflekteres i bunden af pendlen. Lampen i lakeret metal og sandblæst glas kommer i hvid, sort og kobber. Vælg kobberversionen og skab et smuk blikfang i stuen. 

 

Mest læste lookbooks

Follow us

image of ipad

Træt af tunge kataloger og dyre boligmagasiner

...Så modtag vores nyhedsbrev let og gratis. Bliv opdateret med nye trends, lookbooks, tips, shopping, boligreportager, designhuse etc.