Rå Industriel lejlighed med væg af planter

Her er boligen som giver dig lyst at rive vægge og lofter ned. Her står rå bjælker og murstensvægge i skarp kontrast til vægge af planter, hvilket sammen skaber denne unikke og industrielle lejlighed.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Her står de rå murstensvægge og frilagte bjælker tilbage og danner rammen om en industriel og maskulin lejlighed med masser af personlighed som f.eks. en levende væg.

Stuen er placeret midt i lejligheden med store vinduer og udsigt over byen i den ene ende. Den store sofa i grå og gule farver er fint indrammet med det store tæppe, som deler det aflange rum op og skaber hygge foran den åbne pejs.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Hvis du selv mangler lys og luft i dit hjem, er denne løsning måske noget for dig? Der findes mange firmaer, som kan speciallave vægge efter mål. Væg kun opdelt af væg i jern og glas. 

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

I spisestuen er den ene væg beklædt med genbrugstræ, som indeholder talrige grønne planter. Vil du selv kopiere denne idé, kan du bruge en gammel EU-palle, og har du ikke grønne fingre, kan du nemt finde kunstige silkeplanter.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Indretningen er holdt i grå og brune toner, som står i flot kontrast til farverige elementer som den røde bagbeklædning i reolen samt den røde dør bagerst i rummet. Hvis du ikke er til billeder og plakater, kan du som her blot male et portræt direkte på væggen. 

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Endevæggen i stuen er naturligvis udstyret med en projektor, som selvfølgelig kan vise film men også projicere den nyeste kunst på væggen.  

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

I badeværelset er der blevet plads til både bruseniche og et stort kobberbeklædt badekar. Den unikke lampe, bestående af talrige pendler med røde ledninger, giver et flot lys i det ellers mørke badeværelse med vægge i poleret beton.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Vi har sjældent set så unikt et badeværelse. Glem alt om hvide skabe og fliser, her er der i den grad udfoldet alle kreative kræfter. Rør og faldstammer er på elegant vis gemt bag finurlige trækasser, som også fungerer som opbevaring.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Over håndvasken i granit er det store spejl blevet udsmykket med en krans af grene. Enkle pendler og spots sørger for masser af lys i det ellers mørke badeværelse, hvor de grå betonvægge og loft får et helt andet udtryk.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Lejligheden er i en nyere bygning i centrum af Kiev i Ukraine. Ønsker du at være privat derhjemme, så skal du undgå åbne rum som dette. Fra soveværelset er der nemlig frit udsyn til både stuen og kontoret. 

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Soveværelset og kontoret er kun adskilt af en tynd væg af glas og jern. Store gardiner sørger dog for, at der kan afskærmes for sol og lys.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Væggene er beklædt med genbrugstræ, som giver en rustik og hyggelig stemning. Industrielle lamper og et lille spejl med gul ramme skaber den helt rette varme mod de ellers gennemgående grå og brune nuancer i soveværelset.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Der er naturligvis også blevet plads til et stort walk-in-skab. Skabet er lyst op af store spots i loft og smart gemt væk bag store skydedøre.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Den brede seng fylder godt i soveværelset, og de grå farver og strikkede tæppe står i flot kontrast til den rå væg af upoleret træ.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Finurlige hænge-stol som går i tråd med resten af indretningen. For at bryde de rå skabsvægge i genbrugstræ og mørke lofter er hoveddøren i entreen blevet malet rød. 

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Der er tænkt over lyssætningen, som naturligvis er udstyret med intelligent teknologi – et system der tillader ejeren at styre alt lys og teknik direkte fra sin smartphone.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

På plantegningen kan du tydeligt se, hvordan funktionalitet og praktiske løsninger har været i fokus. Her er det ikke vægge, der definerer en afgrænsningen af rummet, men derimod indretning og møbler.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

I kontoret pryder Arne Jakobsens Ægget. Designerne bag lejligheden, Olga Novikova og Igor Martin, har i den grad ladet fantasien få frit spil. Mange af møblerne er endda designet specielt til hjemmet af HIS (Home Ideas Supply).

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Rå bjælker og murstensvægge i kontrast til vægge af planter
Denne iøjnefaldende lejlighed blev bogstavelig talt strippet for indhold, da den skulle ombygges. Ejeren ønskede nemlig at få skabt et personligt og unikt hjem med et gennemgående maskulint touch. Denne transformation stod Martin Architects bag, og for dem blev omdrejningspunktet ikke blot at skabe nogle funktionelle og praktiske rum men især at have fokus på materialer og indretning.

Stor ombygning
Den store ombygning har betydet, at man har ladet de originale bjælker og murstensvægge stå i rå kontrast til de finurlige farver og hippe designermøbler.

Se ogsåVerdens største vindues dør i cool renoveret byhus

Da lejligheden alligevel skulle bygget op fra bunden af igen, er den naturligvis blevet udstyret med intelligent teknologi – et system der tillader ejeren at styre alt lys og teknik fra sin smartphone. 

Åbne rum og levende vægge
Trods den stærke maskuline stil med rå murstensvægge og upoleret træ, samt farver som grå og brun, er der også blevet plads til farver og organiske elementer. Mange af møblerne er designet af arkitekten, som ved hjælp af industriel design, og farver som gul og rød, har fået skabt en indretning, som er både urban og eklektisk.

Se også: Når man ikke kan bygge til - må man bygge ovenpå

I spisestuen udgør den ene væg en oase af levende planter, der skaber en fornemmelse af at sidde ude, selvom man er inde.

Genbrugstræ
En smart konstruktion af genbrugstræ samt lamper med dagslys gør, at der hele året rundt er friske og grønne omgivelser i boligen. Der er en skøn rumfornemmelse i lejligheden, da murerne er blevet revet ned og erstattet af vægge i glas og jern, så der er frit udsyn mellem stue, soveværelse og kontoret, der nærmest fungerer som en udestue.

Fakta om boligen | Beliggenhed: Kiev, Ukraine | Størrelse: 115 m2 | Arkitekt: Martin Architects | Designer: Igor Martin og Olga Novikova | Læs mere om boligen her: martins.com.ua

Se også: Kom med indenfor når vi er på besøg i stilfulde hjem "hjemme hos"

Mest læste lookbooks

Follow us

image of ipad

Træt af tunge kataloger og dyre boligmagasiner

...Så modtag vores nyhedsbrev let og gratis. Bliv opdateret med nye trends, lookbooks, tips, shopping, boligreportager, designhuse etc.