Hvordan bor man minimalistisk – og samtidig hyggeligt?

Det har Terese fra mode-webshoppen Me & the Met helt styr på. Hendes hjem emmer nemlig af ro og rene linjer - men rummer også en god portion nordisk hygge.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Vi har besøgt Terese, som har online modebutikken Me & the Met, i hendes hjem på Frederiksberg, hvor hun og kæresten Thomas har skabt sig en minimalistisk og personlig stil med masser af hygge.

Der er ro for øjet fra det øjeblik, at man træder indenfor hos Terese og Thomas. I deres entre fylder kun en enkelt knagerække og et cool glasbord fra IKEA. 

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

I spisestue er farverne holdt enkle med sorte og hvide nuancer,  som kun bliver brudt af enkelte accessories og en stol fra Kartell i rosa toner. Al nips og småting er gemt væk i de sorte vitrineskabe fra Nordal. 

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Terese er stor fan af interiørforretningen Rue Verte. Her ses en af favoritterne derfra i spisestue, hvor den smukke loftslampe pryder over spisebordet fra Hay. 

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Næste drømmekøb er en ny sofa, som skal erstattet den gamle grå sofa fra Ilva.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

De har fået bygget den store reol i stuen, som er fyldt med en masse af parrets yndlingslitteratur. En af Tereses indretningstip er at skabe masser lys i hjemmet, og i parrets stue er det lamper fra Rue Verte og Kartell, som sørger for netop dette. 

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Yndlingsrummet er det store og rummelige køkken, hvor store vinduer sørger for masser af lys hele året rundt.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Ro og rene linjer er den råde tråd i Terese og Thomas’ hjem. Køkkenet er holdt enkelt med hvide køkkenelementer fra HTH og stilrent tilbehør i sort og chrom. 

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

I køkkenet kan man tydeligt se hvordan, at minimalisme og nordiske hygge er forenet i lejligheden. Det rene og hvide køkken står i flot kontrast til det rustikke spisebord og stolen fra Tolix. 

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Skind og varme toner fra spisebordet samt kobber-fyrfadsstagerne fra Tom Dixon er med til at sikre hygge og stemning i køkkenet. 

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Fra køkkenet er der direkte adgang til lejlighedens altan, som Terese og Thomas nyder at have dørene åbne ud til så længe, at årstiden og vejret tillader det. 

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

På altanen pynter en masse planter i krukker på de diskrete altankasser.  

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Lejlighedens rummelighed og lys kommer især fra det nye gulv, som Terese og Thomas har fået lavet i den 152 m2 store lejlighed.  

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Der er blevet plads til badekar i det store badeværelse, som også rummer en bruseniche. Stilen er ligesom resten af lejligheden holdt minimalistisk med grå fliser og hvide elementer.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

I soveværelset er tonerne holdt i rolige, grå og sorte nuancer både på væggene men også på det smukke sengetæppe fra Day Birger Mikkelsen.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

De gamle paneler er bevaret i soveværelset og står i flot kontrast til de grå vægge og sorte interiør.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Terese og Thomas har fået revet en væg ned for at få et endnu større soveværelse, hvor der også er blevet plads til en fin kontorplads.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Hjemme hos indehaver af kendt fashion-webshop
Vi har været en tur på Frederiksberg for at besøge indehaver af modewebshoppen Me & the Met, Terese Christensen. Hun og kæresten Thomas Svenningsen har indrettet deres 152 m2 store lejlighed på Frederiksberg i en klassisk og minimalistisk stil med et touch af nordisk hygge med puder, skind og interiør i varme farver.

Se også: Flere artikler hvor vi besøger spændende personligheder i deres hjem

Hvordan vil I beskrive jeres indretningsstil?
“Vi har forsøgt at skabe en stil, der er minimalistisk men samtidig også rummer hygge, så man har lyst til at være i vores hjem. Det har vi bl.a. gjort ved at vælge møbler og øvrigt interiør som puder og lamper i varme farver.”

Hvad har I fået lavet om i lejligheden?
“Vi har boet her i 2 ½ år og har fået lavet nye gulve i hele lejligheden, fået indbygget en reol i vores stue, og så har vi lagt en væg ned, så soveværelset er blevet større.”

Hvilket er jeres yndlingsrum/sted i lejligheden?
“Det må være køkkenet. Det er dejligt lyst og rummeligt, og så er det også herfra, at vi kan åbne døren ud til vores altan, som vi har åbne så længe, at vejret tillader det.”

Se også: Inspiration fra de flotteste designhuse her

Hvor finder I inspiration til jeres indretning?
“Det er både fra boligmagasiner og fra interiørforretninger. Jeg er vild med det norske magasin Interiør og finder også inspiration i de danske magasiner som f.eks. RUM. Af interiørforretninger besøger jeg tit Rue Verte i København og Stol & Stage i Hellerup. Jeg følger også det norske interiørfirma Sletvoll på Instagram – de laver super fede møbler.  Desværre er der ikke så mange, der forhandler brandet i Danmark, men de giver god inspiration.”

Hvem står for hvad i indretningen – er I fælles om det?
“Jeg er nok den, der primært går op i indretning og har en holdning til det. Faktisk gør min kæreste grin med, at det eneste, vi har med fra hans ungkarleliv, er hans seng – resten er mit eller noget, som vi har købt sammen. Min kæreste går også mere op i at købe kvalitet og hader, når jeg går i IKEA for at finde ting til hjemmet.”

Se også: Bolig kataloger og lookbook samlet her

Hvad er jeres ultimative drømmekøb til lejligheden? 

“Der er mange ting, men hvis vi skal prioritere, så er det lige nu en rigtig lækker sofa. Den skal både være funktionel og praktisk, da vi har en dreng på 10 måneder. Men den skal også være i et lækkert design og skøn at sidde i og ligge på.”

Hvad er jeres yndlingsbutik?
“Det er interiørforretningen Rue Verte. Jeg er meget inspireret af stilen i butikken og synes, at det er sjovt at finde løsninger, der er inspireret af den stil.”

Hvad er jeres fem bedste indretningstip?
1. Tag dig god tid, når det kommer til at indrette et hjem. Når man lige er flyttet ind et nyt sted, har jeg altid lyst til at indrette det med det samme. Men jeg synes altid, at løsningerne bliver bedre, når jeg i stedet venter lidt og lærer stedet at kende før, at jeg køber interiør.
2. Forsøg at indrettet dig så minimalistisk som muligt – det skaber ro.
3. Find din egen stil. I stedet for at indrette dig som en møbelforretning.
4. Sørg for at skabe så meget lys som muligt i dine rum. Det giver bare mere energi med masser af lys.
5. Varier mellem klassikere, kvalitet og det, der er nemt at udskifte. Jeg synes, det er sjovt at være på jagt efter et billigere alternativ til et dyrt møbel, som jeg har set. Det gør også, at du kan tillade dig at skifte oftere ud i din indretning, hvis ikke alt er dyrt design.

Om Terese og Thomas:
Terese Christensen er 31 år og ejer modewebshoppen Me & the Met . Hun bor i Frederiksberg-lejligheden på 152 km2 sammen med sin kæreste Thomas på 34 år, som er selvstændig konsulent. Sammen har de sønnen Billy på 10 måneder. 

 

Mest læste lookbooks

  1. SVANE KØKKENET 2018

    Svane Køkkenet er en af de største danske køkkenproducenter, der startede tilbage i 1992. Godt håndværk og en konsekvent tilgang til kvalitet er nøgleordene hos Svane Køkkenet. Det gælder både i valg af materialer og produktionen. Svane Køkkenets kreative indretningskonsulenter er altid på jagt efter de lækre individuelt tilpassede detaljer, der gør forskellen i lige præcis dit køkken.

Follow us

image of ipad

Træt af tunge kataloger og dyre boligmagasiner

...Så modtag vores nyhedsbrev let og gratis. Bliv opdateret med nye trends, lookbooks, tips, shopping, boligreportager, designhuse etc.