Tropisk paradisbolig forener natur og luksus

Er du til overflod af luksus, og vil du samtidig ikke gå på kompromis med natur og idyl? Så er denne moderne fortolkning af livet i St. Tropez bestemt et besøg værd. Kom med indenfor!

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Lige overfor den attraktive strand Plage de Pampelonne og blot et stenkast væk fra den kendte klub Le Club 55 finder du denne luksuriøse villa i St. Tropez, Frankrig.

Villaen adskiller sig fra de mere traditionelle og udbredte huse i området ved at være en moderne fortolkning af den franske Riviera.

Den retlinjede og kubiske arkitektur er bygget i vandrette planer, som giver den et stilrent og minimalistisk udtryk.

Paneler af kalksten kombineret med matchende gipsplader dekorerer på fineste vis den gadevendte side af huset.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter
Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter
Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter
Indvendigt er boligen indrettet med solide vægge i samspil med store åbninger af skydedøre og rammeløse vinduespartier.

Vinduerne maksimerer det naturlige lysindfald og får den gigante villa til at syne endnu større.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter
Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter
Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter
En trappe viser vejen til stuen, spisestuen, gæstesoveværelset og køkkenet, som domineres af ekstravagante hvidevarer fra den tyske producent Gaggenau.

De resterende rum er dekoreret med eksklusivt interiør fra møbelfirmaet Minotti og spansk design af Patricia Urquiola.

En del af indretningen består af kunst fra ejerens eget galleri, som tilføjer hjemmet karakter og fuldender den luksuriøse indretning.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter
Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter
Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter
For at fuldføre drømmen om fred og harmoni har arkitekterne inkluderet et lille, grønt indendørsareal og et tilhørende vandbassin - det absolut perfekte sted til at finde sin indre ro og gemme bekymringerne af vejen.

Læs også: Midnatsblå drømmebolig med majestætisk beliggenhed

Havesiden er designet til at åbne op til et hævet opholds- og spiseområde med en skrå plantedæmning, som fører ned til en udsøgt pool og solterrasse. Samme sted finder man en pavillon med udendørslounge og cocktailbar, som ligger på en overdækket græsplæne.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter
Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter
Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter
Her kan man nyde en forfriskende dukkert på en varm sommerdag og slappe af i rolige og afstressende omgivelser.

Som prikken over i’et fungerer palmerne som skulpturelle træk i vinden og oser af tropisk atmosfære.

Der er ingen tvivl om, at denne bolig er sin egen lille oase og perfekt for naturelskeren, som lever og ånder for luksus.

Se mere af boligen her.

Fakta om boligen | Arkitekt: SAOTA | Beliggenhed: St. Tropez, Frankrig | Størrelse: 400 kvadratmeter

Mest læste lookbooks

Follow us

image of ipad

Træt af tunge kataloger og dyre boligmagasiner

...Så modtag vores nyhedsbrev let og gratis. Bliv opdateret med nye trends, lookbooks, tips, shopping, boligreportager, designhuse etc.