Som taget ud af et eventyr: Historisk gods er til salg

Har du mod på eventyr? Så besøg Nakkebølle Gods og lad dig tryllebinde af de mest magiske rammer, hvor datidens største skuespillere har haft sin gang. Kom med indenfor!

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Nakkebølle Gods. Et storslået navn, men så sandelig også et hjem, der kan leve op til det. Herregården har i mere end 450 år stået i den sydfynske muld, men nu er der en sjælden mulighed for at blive ny herre eller frue i den prangende ejendom. Nakkebølle Gods er nemlig netop blevet sat til salg.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter
Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter
Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter
Men for at kunne kalde de historiske rammer sine, skal man have en anseelig økonomisk formåen. Godset, som er udbudt til salg hos ejendomsmægleren Adam Schnack, koster nemlig 90 millioner kroner. Det gør den nyrestaurerede ejendom til den absolut dyreste, der er udbudt officielt til salg lige nu.

- Ejendommen har sin egen unikke karakter, den er sjældent flot restaureret, og så er de historiske kvaliteter i huset bevaret. Det ses blandt andet ved den måde, man har restaureret alt fra spisesalens smukke vægtæpper, det originale interiør og de alle steder værende charmerende historiske skævheder  - samtidig med at hele huset er blevet moderniseret. Det er nu en moderne bolig i smukke og historiske rammer, siger Adam Schnack til Boliga.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter
Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter
Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter
Adam Schnack fremhæver desuden beliggenheden ud til vandet som en af godsets kvaliteter. For det sydfynske gods ligger i første række til Nakkebølle Fjord -  og man har kunnet finde det i området i mange hundrede år.

Mens det nuværende hovedhus er opført i 1559, så nævnes det første gang tilbage i 1200-tallet.  Sjældent mange år, hvor naturen omkring godset også har kunnet vokse sig til.

Læs også: I pyramidehuset er skoven din nabo

De mange historiske detaljer, som man finder inden for murene, er blandt andet en spisesal med gobeliner på alle væggene, soveværelser med fem meter til loftet og en kælder med hvælvede lofter.

Men det er blot et udpluk af de mange rum man finder på hovedhuset og sidefløjens mange hundrede kvadratmeter. Dertil kommer så, at der hører flere andre bygninger til godset.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter
Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter
Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter
En af dem kaldes "Havehuset". Det er bygget af filminstruktør Constantin Preben Philipsen, så skuespillere som eksempelvis Dirch Passer, Preben Kaas og Buster Larsen havde et sted at bo, når de var på visit på Nakkebølle Gods.

Ligesom hele landets nationaldigter, H.C. Andersen, mange år tidligere også var forbi. 248 hektar jord hører der desuden til ejendommen. Og mens mange af dem drives som landbrug, så er blandt andet ande- og fasanjagt muligt på godsets jorde.

Er det derimod ridning, som er ens foretrukne hobby, vil man kunne genetablere ridesports-faciliteterne, der tidligere har været på godset. Altså, hvis man kan finde de 90 millioner kroner, det koster at blive den næste generation på Nakkebølle Gods.

For den er ikke alene en af de dyreste ejendomme, der nogensinde har været udbudt - den er den dyreste til salg netop nu.

Se den hos Boliga her.

Mest læste lookbooks

Follow us

image of ipad

Træt af tunge kataloger og dyre boligmagasiner

...Så modtag vores nyhedsbrev let og gratis. Bliv opdateret med nye trends, lookbooks, tips, shopping, boligreportager, designhuse etc.