Er det her verdens mindste hus?

Det kan være svært at forestille sig, at et enkelt værelse på blot 13 kvadratmeter kan udgøre et helt hus. Men ikke desto mindre er Nina Tolstrup og Jack Mamas hjem et glimrende eksempel på, at det sagtens kan lade sig gøre! Kom med indenfor.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Der bliver nok tale om et begrænset antal inviterede gæster, når der skal holdes housewarming i Nina Tolstrup og Jack Mamas mikro-hus, som ligger placeret i det nordlige London. For med sine kun 13 kvadratmeter er huset her muligvis verdens mindste.

Hvad der i dag fungerer som et hjem for to, blev førhen brugt som kontor. Det var først, da det kom på auktion, at Nina Tolstrup og Jack Mama slog til.

Udfordringen om at skabe et hjem på så få kvadratmeter fik parret til at trække i arbejdshandskerne og forvandle den ellers tomme bygning til et behageligt og beboeligt hjem.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter
Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter
Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

I dag har huset alt det, som det moderne menneske har brug for – og endda mere til. Det er nemlig lykkedes parret at få plads til både et arbejdsområde, lounge-pladser, køkken, badeværelse, sovepladser og en spiseplads.

Der er derfor intet at klage over, men tværtimod kan man rigtig komme man hinanden ved, når man er på besøg hos Nina Tolstrup og Jack Mama.

Den lille perle er ganske vist fattig på kvadratmeter, men rig på intelligente løsninger. Her er hver en krog gennemtænkt, og hvert et møbel har sin faste plads. Systematik er nemlig alt afgørende, når man har få kvadratmeter at boltre sig på.

Læs også: Tre tips: Skab din egen blærerøvsbolig på budget

For at få huset til at syne større har parret placeret spejle i begge sider af rummet. Store vinduer bidrager til et naturligt lysindfald og gør, at pladsen ikke føles så trang. Et spisebord med tilhørende bænke er placeret langs vinduerne, som med fordel kan åbnes op for mere opbevaring-plads.

For at optimere pladsen, har alle væggene en funktion. Hvor den ene væg gemmer på en slå-ned-seng, gemmer den anden på et integreret skrivebord, som kan vippes ned, når der skal arbejdes.

Køkkenet finder man i den anden ende af rummet, hvor den lille entré er flankeret af to høje skabe. Bag disse finder man parrets badeværelse, som er det eneste rum, hvor man kan værne om sit privatliv.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter
Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Du kan læse mere om boligen her.

Fakta om boligen | Arkitekt: Studiomama| Beliggenhed: London, England | Kvadratmeter: 13 kvadratmeter

Mest læste lookbooks

  1. SVANE KØKKENET 2018

    Svane Køkkenet er en af de største danske køkkenproducenter, der startede tilbage i 1992. Godt håndværk og en konsekvent tilgang til kvalitet er nøgleordene hos Svane Køkkenet. Det gælder både i valg af materialer og produktionen. Svane Køkkenets kreative indretningskonsulenter er altid på jagt efter de lækre individuelt tilpassede detaljer, der gør forskellen i lige præcis dit køkken.

Follow us

image of ipad

Træt af tunge kataloger og dyre boligmagasiner

...Så modtag vores nyhedsbrev let og gratis. Bliv opdateret med nye trends, lookbooks, tips, shopping, boligreportager, designhuse etc.