Klædt i hvidt: Æstetisk lysterapi i bolig på 350 m2

I en lille landsby i Sverige har 52-årige Anette Nilsson indrettet sig i et smukt og moderne hus. I hendes lyse og minimalistiske univers er vilde farver forbudt, men til gengæld er der det smukkeste lys året rundt. Vi tager dig med indenfor.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter


Hvid, grå og naturfarver er noget nær de eneste farver, du finder i Anettes arkitekttegnede hjem.
Den hvide farve har altid været favoritten, for den er frisk og tidløs. Den simple farveskala gør, at man hurtigt kan ændre på sammensætningen af nips rundt om i huset.
- Den hvide farve giver mig ro i sjælen og fungerer som en slags lysterapi. Når jeg omgiver mig med lyse møbler, bliver jeg i godt humør og får energi, fortæller Anette.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter


Anette er vild med at tage billeder – en passion, som hun dyrker i den lokale fotoforening. På samme måde som kunstnere har deres muse, bliver Anette inspireret af naturen, der ligger lige uden for døren.
Om vinteren er omgivelserne hvide af sne, så de matcher det øvrige farvetema i huset, og om sommeren leder den blå swimmingpool tankerne hen på ferie under åben himmel.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter
Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter


Rejser, interiørbutikker og boligmagasiner er nogle af de store inspirationskilder, når det kommer til indretningen hjemme hos Anette.
Instagram fungerer også som stor inspirationskilde, og under Instagramnavnet Whitelivingetc deler hun billeder af sit hjem, og hun følger selv en masse interiørprofiler, der hjælper hende til at forny stilen. 

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter


I stuen står en stor, hvid sofa, som er et samlingspunkt i hjemmet, når familien er samlet. Anette bor med sin mand, og sammen har de tre voksne børn, som alle er fløjet fra reden. 
- Den store, hvide ”Ghost”-sofa fra Gervasoni er mit yndlingskøb. Stoffet er hvidt og rent, som jeg elsker. Og det bedste af det hele er, at den kan vaskes, fortæller Anette.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter


Hvad er dine 3 bedste indretningstips?

1. Vær tro mod din egen smag og stil – så får dit hjem hurtigt masser af personlighed.

2. Less is more. Hold indretningen ren og simpel, så er det også nemmere at skifte udtryk.

3. Brug dine penge på ting, du virkelig ønsker dig. På den måde undgår du overflødige elementer.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter


Om Anette

Anette bor med sin mand, og sammen har de tre voksne børn. Hun arbejder til daglig i familiens firma, hvis kontor også er på matriklen, og i fritiden elsker hun blandt andet at synge i det lokale kor og tage billeder.

Se mere af Anettes minimalistiske univers på hendes Instagramprofil @whitelivingetc  

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Mest læste lookbooks

  1. SVANE KØKKENET 2018

    Svane Køkkenet er en af de største danske køkkenproducenter, der startede tilbage i 1992. Godt håndværk og en konsekvent tilgang til kvalitet er nøgleordene hos Svane Køkkenet. Det gælder både i valg af materialer og produktionen. Svane Køkkenets kreative indretningskonsulenter er altid på jagt efter de lækre individuelt tilpassede detaljer, der gør forskellen i lige præcis dit køkken.

Follow us

image of ipad

Træt af tunge kataloger og dyre boligmagasiner

...Så modtag vores nyhedsbrev let og gratis. Bliv opdateret med nye trends, lookbooks, tips, shopping, boligreportager, designhuse etc.