RAVN Furniture: Vikingen sejrer igen

RAVN Furniture er indbegrebet af en stærk familietradition, hvor fortid og fremtid forenes i smukt møbeldesign. Bag brandet er søskendeparret Christine og Christian Ravn, der sammen har pustet nyt liv i familiearven. Få del i deres fortryllende historie her.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter


I 2015 fødes en vaskeægte viking på ny – ikke af kød og blod, men ud af Christine og Christian Ravns kærlighed til dansk design.

Søskendeparret, der er vokset op med en dyb respekt for kvalitetsmøbler, har haft en livslang drøm om at sætte deres onkels gamle møbler i produktion igen – specielt med blik for én stol.

- Viking-stolen har altid været et ikon i vores familie. Derfor var Christian og jeg heller ikke i tvivl om, at det var den, vi først og fremmest ønskede at satse på, da vi startede RAVN Furniture, fortæller Christine Ravn.


Men som det er med de fleste drømme, må man ofre sig, hvis de skal gå opfyldelse.

- Vores onkel havde ingen tegninger af stolen, og de få modeller vi havde i familien, nænnede vi ikke at skære i. Vi måtte derfor på jagt efter en ny, hvis vi skulle gøre os nogle forhåbninger om at skabe en eksakt kopi, fortæller Christian Ravn.

Bag RAVN Furnitures succes gemmer sig således en ganske udsædvanlig fortælling, som starter på auktionssiden Lauritz.com.

Det var nemlig her, at Christine og Christian Ravn fandt en slidt model af Viking-stolen, som blot var vurderet til 2.500 kroner.

Men som det er på auktioner, kan prisen pludselig ende i et helt andet leje. Søskendeparret endte derfor med at betale 25.000 kroner for den stol, de i dag betragter som nøglen til familiearven.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter
Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Med vikingen i hus kunne deres onkel, den nu 84-årige møbelarkitekt Bent M. Jepsen, skære stolen midtover og få indblik i magien bag. Og sådan, skridt for skridt, genopstod den gamle viking på ny.

Historien om en viking
Inspireret af sine forfædres stærke karakter og skandinaviske identitet har Bent M. Jepsen formået at designe en stol, der rækker langt ind i fremtiden.

Viking-stolen så for første gang dagens lys i de sofistikerede 60’ere og er i dag – fem årtier senere – stadig relevant på designfronten.

Med sit skulpturelle formsprog og robuste skal evner den ikoniske Viking-stol at forføre enhver beskuer.

Sædet er simpelt i sit udtryk, mens nakkestøtten folder sig ud som hornene på en vikings hjelm. Kontrasten mellem det enkle og detaljerede gør, at stolen ikke blot skaber blikfang, men definerer hvert et rum, den stilles i.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter


Den ikoniske stol deler familie med tre andre vikinger: en loungestol, en fodskammel og en sofa.

På samme måde som vores forfædre er møblerne fra RAVN Furniture gjort af skandinavisk styrke og robuste materialer. 

Om RAVN Furniture
Søskendeparret Christine og Christian RAVN udgør kernen i møbelbrandet RAVN Furniture, som blev etableret i 2015.

Virksomheden har rødder i en stærk familietradition om at skabe kvalitetsmøbler, der kan holde i generationer.

Morfaderen, Simon Terpager Jepsen, havde en møbelfabrik i Tarm i Vestjylland, mens deres onkel, Bent M. Jepsen, har tegnet de møbler, som søskendeparret har valgt at sætte i produktion igen.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter


På trods af at søskendeparret altid har haft en stor passion for møbeldesign, er Christine Ravn uddannet optiker, mens Christian Ravn er uddannet tømrer.

I 2015 besluttede de sig for at forfølge drømmen om at gå familiens fodspor ved at starte RAVN Furniture.

Du kan opleve de eksklusive møbler i deres showroom i Promenadebyen på Odense Havn og finde dem på hjemmesiden her.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Mest læste lookbooks

Follow us

image of ipad

Træt af tunge kataloger og dyre boligmagasiner

...Så modtag vores nyhedsbrev let og gratis. Bliv opdateret med nye trends, lookbooks, tips, shopping, boligreportager, designhuse etc.