Huset på ydersiden: råt og rustikt familiehjem

For nogle år siden blev Martine Hagen og hendes mand Fredrik ejere af deres drømmehus - et renoveringsprojekt i en lille landsby i det nordlige Norge. Nu er de trukket i arbejdshandskerne og arbejder på at forvandle den gamle villa til et hjem for tre. Kom med indenfor og se den vilde forvandling.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter


27-årige Martine Hagen bor på ydersiden af en lille ø i Norge, og her danner naturen perfekt ramme om drømmehuset. Man er ikke i tvivl om, at rustikke og industrielle elementer er hendes yndlingsmaterialer - den rå og rustikke stil er nemlig gennemført ned til mindste detalje. 

- Grå, beige, brun og sort er mine yndlingsfarver. Farverne virker måske kedelige, men for mig giver de en følelse af fred og harmoni - det har en afslappende effekt på mig. Den smukke natur ligger lige ude for døren og er en stor inspirationskilde for mig. Jeg plukker tit blomster eller grene ude fra haven, så jeg kan få den naturlige harmoni med ind i stuen, fortæller Martine.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter
Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter


Kombinationen af rå læder og den dybe cognacfarve gør sofaen i stuen til Martines yndlingsmøbel. 

- Jeg elsker farven og den rå fornemmelse, som materialet giver. Nu skal jeg bare finde nogle stole med samme udtryk, der passer godt til, siger Martine.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter
Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter


DIY-projekter er en fælles interesse for Martine og manden Fredrik. De har både selv lavet deres spisebord, bogreolen og stuebordet.

- Lige nu går vi og kigger på et antikt og rustikt arbejdsbord, som både kan bruges som skrivebord og som konsolbord. Jeg elsker at tænke på alle de smukke ting, der er blevet kreeret her. Mange møbler har ikke så dyb en historie som dette bord, og det giver møblet sjæl, fortæller Martine.

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter
Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter


Hvad er dine 3 bedste indretningstips?

1. Less is more. Jeg har nogle gange svært ved selv at holde mig til den regel, men jeg forsøger at holde mig til det for at skabe en harmonisk indretning med få, iøjefaldende elementer. 

2. Lav en billedvæg. Kombiner kunst i forskellige farver, former og størrelser, men sørg altid for at skabe en rød tråd. Ellers kan det ende med at virke rodet. 

3. Brug bøger som et dekorativt element. Vend bøgerne om, så farverne fra omslaget ikke forstyrrer boligens øvrige farveskema. 

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter


Om Martine Hagen

Martine bor med sin mand Fredrik og deres toårige datter, Vilja, i det nordlige Norge. Til daglig arbejder hun som fysioterapeut for børn og ældre. I sin fritid elsker hun at give sig i kast med fotografering, indretning og kreative DIY-projekter.  

Følg Martines vilde forvandling af huset på hendes Instagram-profil @huset_paa_yttersiden 

Tilføj til favoritter Fjern fra favoritter

Mest læste lookbooks

Follow us

image of ipad

Træt af tunge kataloger og dyre boligmagasiner

...Så modtag vores nyhedsbrev let og gratis. Bliv opdateret med nye trends, lookbooks, tips, shopping, boligreportager, designhuse etc.